Det er hos din egen læge, du kan få svar på din COVID-19-test. Lægen ringer til dig, hvis svaret viser, du er smittet med coronavirus. Svaret vil foreligge så vidt muligt inden for 48 timer, efter prøven er taget. Der kan dog forekomme situationer, hvor svarfristen forlænges.
Hvis du eller personalet på den institution, hvor du bor, ikke kontaktes er prøvesvaret negativt for coronavirus. Du eller personalet på den institution, hvor du bor, kan ringe til din egen læge, hvis du/I har spørgsmål.
Find selv svaret på sundhed.dk, hvis du har NemID. Hvis du er tilmeldt NemSMS via borger.dk, vil du modtage en sms, når du kan finde dit svar på borger.dk/e-boks.