Senest opdateret 01.07.2022

Gennemgang af patientforløb

Regionen forventer at være færdig med gennemgang af benamputeredes patientforløb i november 2022.

Gennemgangen af behandlingsforløb skal ske systematisk, så patienternes erstatningsmulighed vurderes ensartet. Det sikres ved at følge en manual, udarbejdet af speciallæger i karkirurgi. Manualen kan ses her.

I løbet af juli kan manualen blive tilrettet, hvis gennemgangene viser behov for det.

For at sikre mulighed for at drage læring på baggrund af gennemgangen af en række patientforløb, vil breve først fra august løbende blive sendt til de patienter, der bør overveje at søge erstatning.

Baggrund for at gennemgå amputationssager

Gennemgangen sker efter en ekstern analyse har påpeget, at nogle benamputationer muligvis kunne være undgået eller udskudt, forudsat at patienten inden havde fået den nødvendige forebyggende karkirurgiske behandling.

Skønsmæssigt ventes det samlede antal patientsager, der skal gennemgås, at være godt 1800.

Se manualen for patientgennemgang her

Du kan holde dig orienteret på karkirurgi.rm.dk