26-05-2008

I de kommende 20-25 år vil den midtjyske region vokse mere end landets øvrige regioner og dobbelt så meget som landet som helhed. Nye tal fra Danmarks Statistik forudsiger, at der bliver 125.000 flere indbyggere i Region Midtjylland frem til år 2030, svarende til en fremgang på 10,1 pct.

I de kommende 20-25 år vil den midtjyske region vokse mere end landets øvrige regioner og dobbelt så meget som landet som helhed. Nye tal fra Danmarks Statistik forudsiger, at der bliver 125.000 flere indbyggere i Region Midtjylland frem til år 2030, svarende til en fremgang på 10,1 pct.

På landsplan forventes befolkningen at stige med 5,7 pct., og Region Midtjylland er dermed den region med størst relativ befolkningsvækst.

Befolkningsudviklingen er ujævnt fordelt i regionens to landsdele. Indbyggertallet forventes at stige med 13,4 pct. i Østjylland og med 3,8 pct. i Vestjylland.
Således ligger de fem kommuner i Region Midtjylland, der oplever den højeste relative befolkningsfremgang, i det østlige Jylland.

Med en stigning på 22,1 pct. kan Horsens Kommune se frem til den højeste vækst i regionen efterfulgt af Hedensted, Silkeborg, Skanderborg og Favrskov kommuner. Faktisk er er det disse fem kommuner, der oplever den højeste fremgang i hele landet.

Omvendt står Lemvig, Skive og Struer over for en tilbagegang i indbyggertallet på henholdsvis 14 pct., 2,4 pct. og 1,3 pct..

Der forventes ingen ændret udvikling i fordelingen mellem kvinder og mænd, men derimod er der stor forskel på udviklingen fordelt på alder.
Antallet af 0-15 årige forventes at stige med 1,1 pct. (cirka 2.700 personer), mens antallet af 16-64 årige forventes at falde med 0,7 pct. (cirka 5.300 personer). Den helt store stigning forventes dog blandt dem på 65 og derover. Dem bliver der nemlig 70,5 pct. flere af, svarende til 128.000 personer.

Læs mere statistik om kommunerne i Region Midtjylland - tryk på figuren



I de kommende år bliver der 125.000 flere borgere i Region Midtjylland. Det er mennesker på 65 år og derover, der vil tegne sig for langt den største del af tilvæksten. Foto: Region Midtjylland 

Regionen i tal

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer.

Flere oplysninger 

Per Christensen

Per Christensen
Specialkonsulent

E: per.christensen@ru.rm.dk
M: 2035 1926

Kontor: Sekretariat, Økonomi og Udvikling
Team: Udvikling og Analyse