06-10-2008

Regionsrådsformand Bent Hansen, Århus-borgmester Nicolai Wammen og formanden for Kommunekontaktrådet i Midtjylland, borgmester Anders G. Christensen har taget initiativ til at stifte ”Kattegatkomitéen”, en sammenslutning af politikere, erhvervsliv, organisationer, vidensinstitutioner mv., der alle arbejder for en fast forbindelse over Kattegat.

Tirsdag 7. oktober stiftes Kattegatkomitéen ud fra en vision om et sammenhængende Danmark, hvor landets store vækst- og videnscentre kædes sammen til én dansk metropol i europæisk målestok. Grundlaget herfor skal være en fast Kattegatforbindelse samt hurtigtog mellem landets store centre.
Komitéen er stiftet på initiativ af Region Midtjylland, Kommunekontaktrådet i Region Midtjylland og Århus Kommune og nedsættes for en toårig periode gældende fra 7. oktober 2008.

Kattegatkomitéen stiftes på et møde på Sabro Kro tirsdag 7. oktober 2008 kl. 18-21.
Selve mødet er ikke åbent for pressen, men der er mulighed for at få præsenteret komitéens 20 medlemmer forud for og efter mødet. 

Kattegatkomitéen er en sammenslutning af politikere og af interesser i det private erhvervsliv, organisationer, vidensinstitutioner mv., der alle arbejder for en beslutning om anlæg af en fast forbindelse til hurtigtog og biler over Kattegat mellem Jylland og Sjælland.
Kattegatkomitéens formål er, at: 

  • Synliggøre, udbrede og videreudvikle visionen om et nyt sammenhængende Danmark.
  • Påvirke folketinget til at igangsætte en analyse/undersøgelse af en fast Kattegatforbindelse
  • Arbejde for en bred politisk beslutning om en fast Kattegatforbindelse

Yderligere oplysninger hos:
Regionsrådsformand Bent Hansen, tlf. 40 31 37 07
Borgmester Anders G. Christensen, tlf. 20 22 98 06
Borgmester Nicolai Wammen, tlf. 27 59 40 22

Læs også "Kattegat-rapport er en ommer"