Region Midtjyllands Center for Folkesundhed har hjulpet Randers nærmere ambitionen om, at alle kommunens 9000 ansatte skal tænke i sundhed. 42 medarbejdere er i gang med en uddannelse til sundhedsambassadør og det er Center for Folkesundhed som underviser.




Region Midtjyllands Center for Folkesundhed har hjulpet Randers nærmere ambitionen om, at alle kommunens 9000 ansatte skal tænke i sundhed. 42 medarbejdere er i gang med en uddannelse til sundhedsambassadør og det er Center for Folkesundhed som underviser. 

Uddannelsen til sundhedsambassadør slutter for de 42 kursister den 25. maj med en temadag, hvor de nye ambassadører præsenterer en række konkrete initiativer, der skal være med til at realisere Randers Kommunes sundhedspolitik.

Sundhed på tværs
Kommunaldirektør i Randers, Bent Peter Larsen, glæder sig over, at det første hold sundhedsambassadører allerede er i fuld gang med at tænke sundhedsvinklen ind i deres og kollegernes arbejde.

- I Randers Kommune har vi en vision om, at vi gerne vil rage op. Det gælder også sundhedsområdet og vores sundhedspolitik er et eksempel på dette, siger Bent Peter Larsen. 

Uddannet af Center for Folkesundhed
Sundhedsambassadørerne er uddannet af Region Midtjyllands Center for Folkesundhed i samarbejde med Randers Sundhedscenter. Deltagerne er centrale nøglepersoner og ildsjæle fra hele den kommunale organisation og spænder vidt fra gartnere og tandplejere til ledere og sekretærer.

- Det tværfaglig aspekt har givet en enorm dynamik og sparket nogle væsentlige faglige diskussioner i gang om, hvordan man får sundhed ind på tværs af forvaltningerne. Det forsøger vi at fastholde blandt andet med et nyt sundhedsnetværk, fortæller Doris Nørgaard, leder af sundhedsfremme, Holstebro, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland.

Presse er velkommen til at deltage i temadagen mandag den 25. maj kl. 9.00-12.30, hvor projekterne præsenteres. Det foregår i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers.

Flere oplysninger 
Fakta


Læs mere om sundhedsambassadøruddannelsen på
www.centerforfolkesundhed.dk

Læs mere om Randers kommunes sundhedspolitik på www.randers.dk 

Eksempler på nye sundhedsprojekter
 Rend og hop – udvikling af idékatalog til alle arbejdspladser i Randers. Det skal inspirere til at være fysisk aktiv på arbejdspladsen og i fritiden. Kontaktperson Line F. Andersen, ergoterapeut, områdecenter Åbakken, arb.tlf. 87117511, line.fiil.andersen@randers.dk

 Mere sundhedsfremme i forebyggende hjemmebesøg – projektet skal ruste medarbejdere, der arbejder med forebyggende hjemmebesøg til ældre, til at medtænke sundhedsfremme og motivere den ældre til sund livsstil. Kontaktperson Lise Lotte Wagner, Sosu-assistent, områdecenter Spentrup, tlf: 98511110/ arb.tlf: 87114880, lise-lotte.wagner@randers.dk

 Træningspavillion som motionsfremmer – projektet udvikler idéer til, hvordan der i Randers Kommune kan skabes attraktive udemiljøer, som fremmer borgernes lyst og mulighed for at være fysisk aktiv. Et konkret mål er bl.a. at få etableret en træningspavillion. Kontaktperson Bob Nicholsen, driftsassistent, gartner, tlf: 8644 2357/ arb.tlf: 89151678, bni@randers.dk

Kontakt vedr. eksempler
Sundhedskonsulent Ellen Aavad, tlf: 8728 4762 / 2331 8044 / ellen.holm@stab.rm.dk

Den lokale sundhedsambassadør har særligt ansvar for:
 At omsætte kommunens sundhedspolitik i praksis
 At udbrede viden om folkesundhed til borgere og øvrige medarbejdere
 At motivere kolleger til at tænke sundhed ind i alle daglige opgaver
 At være bindeled mellem Sundhedsteamet og resten af kommunen med hensyn til sundhedsfremme
 At opspore behov for og tage initiativ til sundhedsfremmende indsats