Skyldfølelser, frygt for repressalier, negative forventninger til retssystemet og dårligt selvværd får kvinder til at lade være med at søge hjælp efter voldtægt.




Skyldfølelser, frygt for repressalier, negative forventninger til retssystemet og dårligt selvværd får kvinder til at lade være med at søge hjælp efter voldtægt. I stedet prøver mange at holde voldtægten skjult, hvilket ofte resulterer i langvarige psykiske mén.

Ny undersøgelse fra Center for Voldtægtsofre sætter fokus på, hvorfor op mod 1.000 voldtægtsramte årligt ikke søger hjælp.

På trods af at undersøgelser viser, at så mange som 2000 kvinder bliver tvunget til sex hvert år, er der kun omkring 500, der melder overgrebet til politiet. Lidt flere søger hjælp i et af Danmarks 8 Centre for Voldtægtsofre. I løbet af 2008 har Center for Voldtægtsofre i Århus dybdeinterviewet 11 kvinder, der er blevet udsat for voldtægt, men som ikke søgt hjælp efter overgrebet.

- Mange af kvinderne fortalte, at de den gang mente, at voldtægten var deres egen skyld, eller at de simpelthen bare var sådan nogle, som ikke fortjente bedre, siger cand. psych. Marianne Lyngby, der har gennemført undersøgelsen.
- Derfor mente de ikke, at de havde ret til at søge hjælp.

Flere af interviewpersonerne opfattede heller ikke overgrebet som en voldtægt, da overgrebsmanden var en ven eller en kæreste.

- Mange tror, at en voldtægtsmand er en fremmed, der overfalder kvinder i mørke parker om natten, fortæller Anja Hareskov Jensen, ledende psykolog ved Center for Voldtægtsofre.
- Når man så bliver voldtaget af én, man kender, kan man ikke få det til at passe med det stereotype billede, man har, af hvad en voldtægt er. Derfor søger man ikke hjælp, selv om man oplever alvorlige reaktioner.

Brug for hjælp
Den nye undersøgelse viser, at langt de fleste interviewede kvinder fortsat har følgevirkninger som seksuelle problemer, depression, angst og vrede mod mænd generelt. Kvinderne siger også, at de ville have haft gavn af at få professionel hjælp efter overgrebet.

- Det er altså vigtigt, at man søger hjælp, selv om man synes, at det er svært at snakke om, og man mest har lyst til at glemme det, der er sket, siger Anja Hareskov Jensen.
- Seksuelle overgreb giver ofte langvarige mén, og mange har brug for hjælp til at bearbejde det.

Det fremgik dog af interviewene, at det for nogle voldtægtsramte ikke er en bevidst beslutning at lade være med at søge hjælp. Reaktionen på voldtægt kan nemlig netop være, at man prøver at undgå at tænke på overgrebet. Vejen til erkendelse af, at man har brug for hjælp, ser ud til at være længere for dem, som lider under andre belastninger som f.eks. lavt selvværd og et dårligt socialt netværk.

- Konsekvensen af denne viden må være, at der ikke som i dag er tidsbegrænsninger på, hvor lang tid der må være gået efter en voldtægt, før man kan få hjælp. Ellers taber man de voldtægtsramte, der har mest brug for hjælp, på gulvet, siger Marianne Lyngby.

Kontakt
For mere information og eventuelt interview kontakt ledende psykolog Anja Hareskov Jensen på tlf. 8949 4835, mob.: 22128629, e-mail: anjjesen@rm.dk eller cand. psych. Marianne Lyngby på mob.: 61719778, e-mail: lyngbymarianne@hotmail.com