Et ph.d.-projekt fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, viser, at tilbagefald af akut leukæmi kan forudsiges helt op til et halvt år før, at patienten får symptomer.
Akut myeloid leukæmi – kræft i knoglemarven - er en livstruende sygdom.
Behandles den ikke med det samme, vil patienten dø inden for få måneder. Og over halvdelen af alle patienter oplever, at sygdommen bryder ud igen.
Derfor er det særdeles vigtigt at kunne forudsige, hvornår en patient får tilbagefald af akut myeloid leukæmi. Og det er netop, hvad reservelæge Hans Beier Ommen fra Hæmatologisk Afd. R, Århus Sygehus, har arbejdet med i sit ph.d.-projekt, som han forsvarer i dag.
70-80 procent af patienter med akut leukæmi kan umiddelbart helbredes med kemoterapi. Men som sagt oplever over halvdelen af patienterne at få tilbagefald. Ved hjælp af såkaldte PCR-målinger kan man dog holde øje med, om sygdommen bryder ud igen.
- Med disse målinger kan tilbagefald opdages 3-6 måneder før patienten begynder at få symptomer, fortæller Hans Beier Ommen.
En PCR-måling (Polymerase Chain Reaction) laves på en blodprøve fra patienten: Man udskiller de hvide blodlegemer, tager arvematerialet ud af de syge gener, og ved hjælp af en kædereaktion mangedobles mængden af de syge gener. Når de syge gener gennemgår kædereaktionen, passerer de også et fluorescerende stof, som udsender lys, der kan måles med en optisk detektor. Og alt efter mængden af lys kan man vurdere, om og hvornår en patient vil få tilbagefald.
- Når vi kan opdage sygdommen tidligere, kan vi også behandle den tidligere. Vi kan begynde at søge efter en knoglemarvsdonor allerede, når den første PCR-måling viser, at sygdommen er i vækst. Og på den måde kan vi forhåbentlig allerede have en donor klar, før sygdommen for alvor bryder ud.
- På sigt håber vi også, at der bliver udviklet milde former for kemoterapi uden nævneværdige bivirkninger, som man kan give til patienterne i de helt tidlige stadier, når man første gang opdager, at sygdommen er på vej tilbage.
Resultaterne fra ph.d.-projektet er endnu så nye, at de først lige er taget i anvendelse på Hæmatologisk Afdeling. Men en spansk undersøgelse fra 2007 viser, at 5-års overlevelsen blandt patienter med en bestemt undertype af leukæmi steg fra 20 til 65 procent, når man begyndte at behandle patienterne, allerede når de første tegn på tilbagefald viste sig.
Cheflæge på Århus Sygehus, Anne Thomassen, håber, at de nye resultater også vil kunne forbedre overlevelsen for leukæmi-patienter på Århus Sygehus.
- Dette forskningsprojekt er et eksempel på den vigtige patientnære kliniske forskning, hvor resultaterne umiddelbart kan tages i brug til gavn for patienterne, siger Anne Thomassen.
Yderligere oplysninger
Reservelæge, ph.d.-studerende Hans Beier Ommen, Hæmatologisk Afd. R, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, tlf. 4167 5941 / hans.beier.ommen@ki.au.dk
Fakta om leukæmi
- Leukæmi er en kræftsygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller. Når man har leukæmi, kan knoglemarven ikke danne blodceller på normal vis.
- Der findes en lang række forskellige leukæmier. De enkelte typer viser sig på forskellig måde, og behandlingen er også forskellig.
- Hans Beier Ommens ph.d.-projekt beskæftiger sig med den form for leukæmi, der kaldes akut myeloid leukæmi. Denne type af leukæmi har et meget hurtigt forløb, og patienten vil dø inden for få måneder, hvis han eller hun ikke kommer i behandling.
- Symptomerne på akut myeloid leukæmi er hyppige infektioner, blødninger og blodmangel – som giver sig udtryk i hovedpine, svimmelhed og åndenød.
- I første omgang behandles akut myeloid leukæmi typisk med kemoterapi, som hjælper 70-80 procent af patienterne. Men over halvdelen af patienterne oplever tilbagefald, og i disse tilfælde vil man ofte prøve at finde en knoglemarvsdonor.
- Der opstår ca. 250 nye tilfælde af akut myeloid leukæmi i Danmark om året.