Knap 70 kandidater, der forventer at stille op til regions-rådsvalget i Region Midtjylland, mødte torsdag eftermiddag op til informationsmøde om valget og om Region Midtjyllands opgaver.




Knap 70 kandidater, der forventer at stille op til regions-rådsvalget i Region Midtjylland, mødte torsdag eftermiddag op til informationsmøde om valget og om Region Midtjyllands opgaver.


Torsdag eftermiddag mødte knap 70 kommende kandidater til regionsrådsvalget i Region Midtjylland op til informationsmøde om valget og Region Midtjyllands opgaver.

Kandidaterne blev budt velkommen af regionsrådsformand Bent Hansen (S), inden fire af regionens direktører gjorde status og fortalte om nogle af udfordringerne inden for hvert deres område. Regionsdirektør Bo Johansen lagde ud med at præsentere regionen som virksomhed og politisk organisation. Direktør Leif Vestergaard Pedersen gjorde rede for sundhedsområdet, direktør Anne Jastrup for psykiatri- og socialområdet og direktør Lars Hansson for regional udvikling.

To nuværende regionsrådsmedlemmer fortalte derefter om deres erfaringer med at være medlemmer af regionsrådet i Region Midtjylland, inden kandidaterne fik lejlighed til at stille spørgsmål til oplægsholderne.

Kandidatlister til regionsrådsvalget 2009 skal indleveres til formanden for regionsvalgbestyrelsen Bent Hansen, Skottenborg 26, 8800 Viborg i perioden mellem den 6. oktober og den 20. oktober 2009 kl. 12.00.



Flere oplysninger


Marianne Bengtson, Regionssekretariatet, tlf. 8728 5319
Henrik Brøns, Koncern Kommunikation, 8728 5816

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer.