Det nationale helbredstjek er i fare. Sådan lyder det i dagens udgave af Jyllands-Posten. Men det billede kan sundhedskonsulent slet ikke genkende for Region Midtjylland.




Det nationale helbredstjek er i fare. Sådan lyder det i dagens udgave af Jyllands-Posten. Men det billede kan sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen, som er ansvarlig for Region Midtjyllands sundhedsundersøgelse slet ikke genkende.

- Det går faktisk rigtig godt med at få folk til at svare. Vi runder i dag 60% deltagelse, og hver dag bringer postvæsenet nye kasser med udfyldte spørgeskemaer, fortæller Finn Breinholt Larsen og forklarer:

- Region Midtjylland lavede i 2006 en tilsvarende undersøgelse af danskernes helbred og endte dengang på den flotte svarprocent 69.
Sammenlignet med sidst ligger vores svarprocent på nuværende tidspunkt på nogenlunde samme niveau.

- Men når det er sagt, har vi også visse udfordringer. Fx har vi svært ved at få svar fra indvandrere og ældre kvinder. Ligesom vi også har haft problemer med at få de unge mænd til at svare.

Man kan stadig nå at deltage
Finn Breinholt Larsen understreger, at man stadig kan nå at indsende spørgeskemaet.

- Hvert eneste svar tæller, og de der svarer, er med til at sætte deres fingeraftryk på fremtidens sundhedsvæsen, siger Finn Breinholt Larsen og fortsætter:

- Man ikke kan sætte nogen håndfast grænse for, hvor høj svarprocenten skal være for at undersøgelsen kan bruges. Jo højere, jo mere pålidelige er data. Det allerbedste ville være 100%. Det når vi aldrig. Men med de 60% vi allerede har nu, er vi godt på vej til at få et datasæt i hus af høj kvalitet.

Fakta om undersøgelsen
  • 52.400 borgere fra 16 år og op modtager et spørgeskema, herunder også borgere af anden etnisk baggrund end dansk.
  • Der indgår 2.500 personer fra hver kommune, dog 8200 fra Århus Kommune.
  • Undersøgelsen i Region Midtjylland gennemføres af regionens Center for Folkesundhed i samarbejde med regionens 19 kommuner.
  • Undersøgelsen er endel af en national undersøgelse, så vi fremover kan sammenligne sundheden på tværs af landet.

Svarprocent den 12.marts 2010, fordelt på de enkelte kommuner

Kommunepct.
 Favrskov65 
Skanderborg65
Syddjurs62
Odder62
Hedensted62
Viborg61
Hering61
Struer60
Lemvig60
Randers60
Silkeborg60
Skive60
Ringkøbing-Skjern60
Holstebro59
Norddjurs59
Ikast-Brande59
Samsø58
Horsens57
Århus57
Region Midtjylland60





Læs mere og hent grafik og fakta på www.hvordanhardudet.rm.dk



Flere oplysninger:
Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent, Center for Folkesundhed, telefon: 8728 4704, mobil: 2273 0252, mail: finn.breinholt@stab.rm.dk