"En måske unødig behandling kan give bivirkninger. Derfor er det utrolig vigtigt, at manden forstår hvad han siger ja eller nej til". Praktiserende læge Esben Iversen.
Behandling for prostatakræft har ofte alvorlige bivirkninger. Samtidig er det langt fra alle, der bliver behandlet, som har brug for det. Et nyt dialogværktøj skal nu støtte lægernes rådgivning af patienterne.
Det kan lyde tillokkende. En simpel blodprøve – en såkaldt PSA-test - og vupti, kan man få at vide, om man har en forhøjet risiko for prostatakræft.
Men så simpelt er det langt fra. Dels er prøveresultatet usikkert. Dels er det usikkert, hvad det betyder for helbreddet, hvis man har prostatakræft. Langt de fleste lever nemlig godt og længe med kræften. Men selvom postatakræft for de fleste er noget man lever med – uden gener – og ikke noget man dør af, er det ikke altid en ufarlig sygdom. Hvert år dør omring 1.200 danskere af prostatakræft.
Informeret beslutning
- Lægen står i en særdeles vanskelig rådgivningssituation, når en ellers rask mand ønsker at få en PSA-test, siger lægekonsulent i Region Midtjylland og praktiserende læge i Århus, Flemming Bro.
På den baggrund har Region Midtjylland efter engelsk forebillede udviklet et dialogmateriale, der skal hjælpe patient og læge med at komme omkring alle vigtige overvejelser i forbindelse med en PSA-test.
Ønsket om en PSA-test har været stigende gennem de seneste år, og dialogpakken bliver derfor taget godt imod hos lægerne.
- Netop fordi prøvesvaret ikke er entydigt, og en måske unødig behandling kan give bivirkninger, er det utrolig vigtigt, at manden forstår, hvad han siger ja eller nej til. Dialogpakken er et godt redskab til at komme omkring fordele og ulemper ved testen”, siger praktiserende læge i Bjerringbro, Esben Iversen.
Fakta
• Hver gang man behandler 48 mænd for prostatakræft redder man livet på én
• Hyppige bivirkninger ved prostatabehandlingen er:
o Problemer med rejsning
o Problemer med vandladning
o Diaré og besvær med at holde på afføringen
o Langvarigt forløb med efterkontroller
• En PSA-test kan vise, om man har forhøjet risiko for prostatakræft. Men:
o Selvom testen viser forhøjet PSA og dermed risiko for prostatakræft – er det ikke sikkert man har kræft. Det skal videre undersøgelser vise
o Selvom testen ikke viser et forhøjet PSA, kan man godt have prostatakræft alligevel
• Det er ikke PSA-testen i sig selv, der giver bivirkningerne. Men den efterfølgende behandling, som altså ofte sker på et usikkert grundlag.
• Antallet af PSA-tests har været stigende gennem de seneste år.
I løbet af fem år er antallet af psa-prøver fordoblet og mere end 10 pct. af alle mænd har fået foretaget en psa-prøve på et tidspunkt.
• Se dialogmaterialet på www.canceripraksis.dk – Se i venstre spalte: ”Dialogpakke om prostatacancer”
Flere oplysninger
Lægekonsulent i Region Midtjylland og praktiserende læge i Århus, Flemming Bro 8728 4578 / fbro@alm.au.dk
Praktiserende læge i Bjerringbro Espen Iversen 8668 2200 / ej@dadlnet.dk
For spørgsmål om behandlingen og bivirkninger kontakt overlæge Michael Borre, Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus Universitetshospital, Skejby 8949 5926 / borre@dadlnet.dk
For kontakt til patienter og praktiserende læger: Journalist Mette Breinholdt, Koncern Kommunikation 8728 5819 / 5148 2427 / mette.breinholdt@stab.rm.dk
Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer