Hospitaler skal beskytte og helbrede patienterne – ikke belaste dem med retssager. ”Men det er netop af hensyn til patienternes sikkerhed og behandlingens kvalitet, at vi prøver de sager, hvor meget står på spil”, siger formand for Region Midtjylland Bent Hansen (S). Han vil nu drøfte problemet i Danske Regioner.




Hospitaler skal beskytte og helbrede patienterne – ikke belaste dem med retssager. ”Men det er netop af hensyn til patienternes sikkerhed og behandlingens kvalitet, at vi prøver de sager, hvor meget står på spil”, siger formand for Region Midtjylland Bent Hansen (S). Han vil nu drøfte problemet i Danske Regioner.


Medier har de seneste dage fortalt om en pige, som i 2006 blev født med en hjerneskade og siden døde kun to år gammel. Det juridiske efterspil er ikke slut endnu.

- Det er en forfærdelig tragedie, familien til den lille pige står i. Og jeg forstår godt, at advokater, retssag og ventetid er en drøj omgang midt i det menneskelige tab. Derfor er tiden inde til en lovændring, så juristeriet fremover belaster professionelle skuldre og ikke hårdt ramte mennesker, mener Bent Hansen (S).

En afgørelse for og en i mod
Efter pigens død klagede forældrene til Patientforsikringen, som mente, at personalet på fødestuen burde have handlet anderledes.
Men Patientforsikringen gav ikke forældrene ret. Patientforsikringen mente der imod, at personalet på fødestuen havde gjort præcis, hvad de skulle. Med afgørelsen blev det slået fast, at lignende fødsler bør foregå på samme måde.

Efterfølgende ankede forældrene afgørelsen til Patientskadeankenævnet, som gav forældrene ret.

Patienternes sikkerhed
Én kendelse for og én imod giver imidlertid ikke andre patienter svar på, hvad der sundhedsmæssigt set er bedst. Derfor har Region Midtjylland anket sagen til næste instans, byretten, og bedt eksperterne i Retslægerådet vurdere, om den fremgangsmåde, regionens fødeafdelinger bruger, er den rette – for ellers skal den laves om.

Umiddelbart ligner det sund fornuft, men for sagens hovedpersoner, de pårørende til den lille pige, kan det være en stor belastning at være i centrum for den slags sundhedsfaglige tvister. Det er den belastning, Bent Hansen håber på at minimere med forslaget om at gøre ankesagerne til et professionelt anliggende.

Anker kun tre ud af 3300 sager
På tre år har Region Midtjylland anket tre ud af 3300 sager. Tallet viser tydeligt hvor sjældent, regionen anker sager om patientskader. Af samme årsag udbetaler Region Midtjylland normalt eventuelle erstatninger straks efter, Patientforsikringen har truffet sin afgørelse, selvom lovgivningen giver mulighed for at vente, til en endelig afgørelse er truffet.


Flere oplysninger
  • Regionsrådsformand Bent Hansen (S), 8728 5010 / 4031 3707 
  • Direktør Leif Vestergaard Pedersen, tlf. 2124 2316 
  • Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer
Genveje