Det nære sundhedsvæsen kommer i fokus i Midtjylland. Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland godkendte i aftes en ny sundhedsaftale mellem kommunerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland. Med sundhedsaftalen vil kommuner og region især satse på at udvikle og styrke det nære sundhedsvæsen.


Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland godkendte i aftes en ny sundhedsaftale mellem kommunerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland. Med sundhedsaftalen vil kommuner og region især satse på at udvikle og styrke det nære sundhedsvæsen.


I aftes godkendte kommunalt og regionalt valgte politikere i Sundhedskoordinationsudvalget den sundhedsaftale, som udlægger banen for samarbejdet mellem 19 Midtjyske kommuner og Region Midtjylland for perioden 2011-2014. Nærhed og særlig opmærksomhed overfor ældre medicinske patienter og patienter, der får hjælp og behandling i både behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien er prioriteret højt.

- Med aftalen er vi ambitiøse på borgernes vegne. Vi sætter borgeren i centrum og får sammenhæng i det vi gør på tværs af kommuner og region for at sikre det ’grænseløse’ sundhedsvæsen, siger formand for Sundhedskoordinationsudvalget, regionsrådsmedlem Anders Kühnau (S).

Han fortsætter:
- Det nære sundhedsvæsen spiller hovedrollen i forebyggelse af sygdomme og hospitalsindlæggelser. Det er også den nære sundhed, der skaber sammenhæng, sørger for opfølgning og rehabilitering efter ophold på hospitalet.

- Når opgaver og ansvar er fordelt mellem kommuner og region, er hele pointen jo, at borgerne efterfølgende oplever sammenhæng i sundheden, siger næstformand i Sundhedskoordinationsudvalget Hans-Jørgen Hørning (V) Silkeborg Kommune.

Den generelle sundhedsaftale danner grundlag for de videre drøftelser mellem de enkelte kommuner, hospitaler og almen praksis. Det er forventningen, at Regionsrådet senere på året kan indgå de endelige sundhedsaftaler med hver af de 19 kommunalbestyrelser i Region Midtjylland.


Fakta 

Flere oplysninger 

  • Formand for Sundhedskoordinationsudvalget, regionsrådsmedlem Anders Kühnau (S), tlf. 2720 0346 / 2360 2768 
  • Næstformand i Sundhedskoordinationsudvalget Hans-Jørgen Hørning (V). Tlf. 8688 2159 
  • Jens Bejer Damgaard, kontorchef Region Midtjylland, tlf. 2963 0226