Hvor mange ansatte er der i Region Midtjylland, hvilket af regionens hospitaler har flest ansatte, hvilken faggruppe er der flest ansat af, hvor gamle er de ansatte og hvor ofte er de syge? Der kan stilles mange spørgsmål – og gives mange svar, når det gælder regionens største arbejdsplads med i alt 27.953 ansatte. Svarene kan findes i regionens Personaleredegørelse 2009.


Hvem er Region Midtjylland, hvad er det for en type organisation og med hvad salgs ledelse?

Det kan man få svar på i den Personaleredegørelse, som netop er blevet udarbejdet. Dens tal og statistik om personalet baserer sig på 2009. Det er den første personaleredegørelse, som regionen har udarbejdet i sine fire år som administrativ enhed.
Den er rettet såvel til regionens politiske og administrative ledere – som til nuværende og potentielle kommende medarbejdere.

Eksempler:

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er det største hospital med 6.059 ansatte


Den største faggruppe er sygeplejerskerne med 7.735

Den gennemsnitlige alder er på 43,1 år. 2 pct. er under 25 år – og 7 pct. er over 60 år

Af de 2.505 reservelæger er 177 oprindelig fra Asien




I første del af redegørelsen introduceres Region Midtjyllands organisation, ledelses- og styringsgrundlag ligesom den kort fortæller om de fælles regionale politikker indenfor personaleområdet.



I den anden introduceres kort de fælles personalepolitiske strategier. Den beskriver nogle af de regionale tiltag indenfor fokusområderne, suppleret med korte historier fortalt af regionens medarbejdere og ledere. Beskrivelser og historier der på hver deres måde søger at give et billede af Region Midtjylland som en attraktiv, innovativ og effektiv arbejdsplads.



Det hedder så fint de strategiske fokusområder. De fem områder for Region Midtjylland er: 1.) God ledelse, 2.) Fleksibel arbejdstilrettelæggelse, effektive arbejdsgange og opgaveforskydning, 3.) Lavt sygefravær og godt arbejdsmiljø, 4.) Rekruttering og fastholdelse - samt 5.) Uddannelse og faglig udvikling.



I tredje og sidste del præsenteres en række personalestatistikker på områder som blandt andet løn, ligestilling, sygefravær, personaleomsætning med mere.



Personaleredegørelsen, der udarbejdet af Koncern HR kan findes elektronisk ved at klikke her:
http://www.rm.dk/files/Regionshuset/HR-afdelingen/Personaleredegørelse/k13_Personaleredegørelse%202009.pdf