Kræftpatienters behov for rehabilitering bliver vurderet ud fra et såkaldt ’fagligt skøn’. Men hvad er et fagligt skøn? Kommer det an på, hvilke øjne der ser? Det skal et projekt, der gennemføres i samarbejde med Randers Kommune, gøre os klogere på. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland har netop modtaget 450.000 kroner til forskningsprojektet fra Kræftens Bekæmpelse.


Kræftpatienters behov for rehabilitering bliver vurderet ud fra et såkaldt ’fagligt skøn’. Men hvad er et fagligt skøn? Kommer det an på, hvilke øjne der ser? Det skal et projekt, der gennemføres i samarbejde med Randers Kommune, gøre os klogere på. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland har netop modtaget 450.000 kroner til forskningsprojektet fra Kræftens Bekæmpelse.
Flere end 210.000 danskere lever med kræft. Alt for mange af dem får ikke den hjælp, de har brug for til at komme videre i livet efter endt kræftbehandling.

Viden om ”det faglige skøn” mangler
For at patienterne kan få adgang til kræftrehabilitering via kommunen, skal kræftpatientens behov i mange situationer vurderes af en visitator eller en anden fagperson, der skal foretage et såkaldt fagligt skøn. Men der findes ikke forskningsbaseret viden om, hvad et fagligt skøn egentlig består i. Og når man spørger fagpersonerne, hvad dette skøn bygger på, får man ikke entydige svar.

- Ét er sikkert. Et fagligt skøn er ikke en enkel ting. Men skønnet kan i den grad få store konsekvenser for f.eks. en kræftpatients mulighed for rehabilitering, siger seniorforsker Bjarne Rose Hjortbak, fra Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, som netop har modtaget 450.000 kr. til forskningen fra Kræftens Bekæmpelse.

Dataindsamlingen er i projektet er ved at være afsluttet, og noget af det, som har slået Bjarne Rose Hjortbak, er, hvor mange steder ordet ’fagligt skøn’ optræder under kortlægningen af, hvilken rehabilitering en borger skal have tilbudt.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det er meget kompetente og professionelle mennesker, der foretager de faglige skøn, men jeg er i gang med at finde en dybere forståelse af formen på, og hvordan man udøver og fortolker et fagligt skøn i praksis, fortæller Bjarne Rose Hjortbak.

Første samtale afgørende for fremtidig rehabilitering
Bjarne Rose Hjortbak indsamlet data omkring ’faglige skøn’ fra fire afdelinger i Randers Kommune. Afdelinger, som en kræftsyg borger typisk kommer i kontakt med – visitationsenheden, sundhedscentret, et hjemmeplejedistrikt og sygedagpengeafdelingen.

Han kan endnu ikke lave endelige konklusioner, men mener, at de faglige skøn kan styrkes og kvalificeres gennem et koordineret og tværgående teamsamarbejde.

- Når jeg kigger mine data igennem, ser det ud til, at den første samtale mellem den kræftsyge og den professionelle spiller en fantastisk rolle for det faglige skøn, fordi det er i den første samtale, at rammerne for det faglige skøn bliver sat og dermed den kræftsyges rehabilitering. Derfor er det vigtigt, at man er i stand til at forklare sin situation overfor ’systemet’, siger Bjarne Rose Hjortbak.


Komité for Psykosocial Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse har støttet forskningsprojektet med 450.000 kr.

Se interview med Bjarne Rose Hjortbak på www.cancer.dk