Tre læger fra Regionshospitalet Viborg og en fra Århus Sygehus har været med til at tage et afgørende skridt inden for kræftkirurgi på bugspytkirtlen. I sommer blev i alt otte grise kikkertopereret og fik frosset væv på bugspytkirtlen. Resultaterne var lige hvad lægerne håbede på. Næste skridt bliver at overføre den skånsomme, men endnu sjældne behandlingsmetode til mennesker.
I juni lykkedes det lægerne med brug af isnende nåle at fryse vævet ved bugspytkirtlen på en gris på Aarhus Universitets forskningscenter i Foulum. Det var så stor en succes, at et pilotprojekt med i alt otte grise gik i gang i august. Grisene blev fulgt efter operationerne, og nu viser prøver og analyser, at grisene lynhurtigt fik det bedre. Samtidig er der langt færre og meget korterevarende bivirkninger end ved almindelige operationer. Lars Lund, specialeansvarlig overlæge, dr. med., urologisk afsnit, Regionshospitalet Viborg.
- Vi målte og var meget interesseret i, hvordan sukkerindholdet i blodet blev påvirket efter indgrebet. Normalt når man påvirker bugspytkirtlen kan man ødelægge de celler som producerer insulin. Derfor vil sukkerindholdet efter et indgreb forventeligt være meget højt, men det var ikke tilfældet. Vi så heller ingen tegn på betændelsestilstand i bugspytkirtlen, som kan være en overordentlig farlig tilstand. Der var en ganske let forhøjelse af tallene den første dag efter operationen, men ellers normaliseredes de hurtigt. Grisene blev ikke syge. De spiste godt og klarede ganske enkelt operationerne strålende, konstaterer overlæge, dr. med. Lars Lund fra Regionshospitalet Viborg.
Banebrydende - også på verdensplan
Bag frysebehandlingerne (kryobehandling) på grisene for seks måneder siden stod foruden specialeansvarlig overlæge Lars Lund fra Viborg også leverkirurg, dr. med. Frank V. Mortensen fra Århus Sygehus og de to yngre læger René Svendsen og Casper Nielsen fra Regionshospitalet Viborg. De er selvsagt glade for, at resultaterne nu bekræfter dem i, at frysemetoden er en farbar vej inden for kræftkirurgi - også i Danmark.
Frysemetoden anvendes i forbindelse med andre operationer, men i Danmark har man aldrig tidligere forsøgt at frysebehandle bugspytkirtlen. Faktisk har man i den vestlige verden kun behandlet tre patienter med frysemetoden i bugspytkirtlen (to i Strassburg og en i USA). Disse operationer blev fortaget som smertelindring og ikke i helbredende øjemed.
- Operationer i bugspytkirtlen er den mest omfattende og komplicerede operation, en mave-tarm-kirurg kan foretage. Men det er også et stort og ikke ufarligt indgreb for patienten. Ved en traditionel bugspytkirtelkirurgi må vi ofte fjerne både dele af mavesækken, hele tolvfingertarmen og også dele af tyndtarmen, galdeblæren og noget af de dybe galdegange. Samtidig kan der være en risiko for, at sammensyningerne brister i efterforløbet. Derfor er det vigtigt, at vi kommer videre med frysebehandling - når det er meget mere skånsomt for grise, så vil det også være det for mennesker, siger Lars Lund, der til daglig er specialeansvarlig overlæge på urologisk afsnit på Regionshospitalet Viborg. Overbevisende resultater af griseoperationer
Frysemetoden benyttes allerede ved f.eks. tumorer i nyrerne eller blærehalskirtlen, og kræftcellerne dør, når de udsættes for minus 40 grader eller lavere. På de grise, der blev opereret i bugspytkirtlen, frøs lægerne et område med en diameter på 15 mm. Da grisene efter nogle uger planmæssigt blev aflivet og bugspytkirtlerne analyseret af patolog Mogens Vyberg fra Aalborg Sygehus, var det ikke muligt at finde de områder, hvor frysebehandlingen var udført.
- Resultaterne betyder, at vi kan gå videre med planerne om at operere mennesker for fx kræft eller godartede knuder i bugspytkirtlen. Vi er overbevist om, at det er en operationsmetode, der nok skal komme til at vinde indpas herhjemme. De analyserede prøver fra grisene er bare det første bevis på, at metoden er langt mere skånsom og mindre risikofyldt end traditionelle operationer i bugspytkirtlen. Det kan få en væsentlig indflydelse på overlevelsesmulighederne, forklarer overlæge Lars Lund.
En af de opererede grise døde, inden den skulle aflives. Den blev efterfølgende obduceret, men dødsfaldet havde ingen sammenhæng med frysebehandlingen. Obduktionen viste, at der ikke var noget galt med hverken bugspytkirtlen eller andre organer i maven.