Region Midtjylland har underskrevet en aftale med computerproducenten Lenovo om indkøb af pc’er til en værdi af godt 60 mio. kr. Aftalen er den første i en række, hvor Region Midtjylland standardiserer og sender det samlede it-indkøb i udbud.


Region Midtjylland har underskrevet en aftale med computerproducenten Lenovo om indkøb af pc’er til en værdi af godt 60 mio. kr. Aftalen er den første i en række, hvor Region Midtjylland standardiserer og sender det samlede it-indkøb i udbud.


Hidtil har hospitaler og institutioner selv købt computerudstyr på lokale indkøbsaftaler. I fremtiden bliver alle standardløsninger koordineret, udbudt og købt på fælles rammeaftaler. Målet er at drage fordel af, at Region Midtjylland nu er Danmarks fjerde største it-kunde.

Standarder giver billigere priser
Ved at standardisere de mest gængse former for it-indkøb, bruger regionen sin indkøbsvolumen til at opnå favorable vilkår. Aftalen med Lenovo, der er den første af flere planlagte udbud, viser at det er en farbar vej. Omkostningerne er nemlig reduceret med cirka 30 procent, hvilket giver en skønnet besparelse på 12,5 mio. kr. om året.

»Det er lykkedes at indgå en aftale, som er favorabel for begge parter. Det skyldes primært at Region Midtjylland er en stor og attraktiv organisation at handle med, og at vi har samlet forhandlingskraften for hele regionen. I en tid hvor budgetterne er under pres, er det glædeligt at hospitaler, institutioner og administrative arbejdspladser på denne måde sparer mange penge, uden at borgere eller medarbejdere bliver stillet ringere,« siger it-chef Jørn Lodahl.

Test og afprøvning
I forbindelse med udbuddet har Region Midtjylland testet og afprøvet udstyr fra forskellige leverandører. Samtidig er produkterne vurderet i forhold til blandt andet deres energimæssige forbrug og om emballagen indeholder PVC m.v.

»Vi er særligt stolte over, at Region Midtjylland tildelte Lenovos produkter topkarakterer inden for både teknik og miljø. Med Lenovos miljøvenlige og robuste produkter, hvor de bærbare er Svanemærket og har de højeste kvalitetscertificeringer, er vi sikre på, at vi kan levere produkter af bedste kvalitet, samtidig med at Region Midtjylland nedbringer sine samlede omkostninger,« siger salgsdirektør i Lenovo, Jørn Rønning.

Computere i tusindvis
Region Midtjylland planlægger de næste to år at købe op imod 8000 desktops, 5000 laptops og 2000 all-in-one-pc’er. Hertil kommer specielle pc’er til betjening af blandt andet medicoteknisk udstyr, og de ekstraordinære indkøb der er forbundet med at hospitalerne indfører fælles patientjournal (EPJ).

Fakta

  • Region Midtjyllands aftale med Lenovo gælder standard-pc’er og er indgået efter miniudbud på SKI-rammeaftale 02.02. Der var fem leverandører, som afgav tilbud 
  • Aftalen er toårig med mulighed for forlængelse i yderligere to år 
  • En række arbejdsgrupper i Region Midtjylland undersøger i øjeblikket muligheden for at samle andre it-indkøb, og på samme måde sende dem i fælles udbud. Det gælder blandt andet inden for driftsudstyr, print og kopi samt mobile enheder 
  • Med aftalen cementerer Lenovo sin position som de danske regioners foretrukne pc-leverandør, hvor tre ud af fire pc'er indkøbes hos Lenovo

Flere oplysninger