Ideer fra den store vide verden! Man ser noget her. Prøver noget der. Hører om noget, som man måske også kunne gøre, hvis altså lige man … kom i gang.



Ideer fra den store vide verden!


Man ser noget her. Prøver noget der. Hører om noget, som man måske også kunne gøre, hvis altså lige man … kom i gang.



Onsdag den 2. november byder Region Midtjylland velkommen til en messe, hvor en lang række spændende virksomheder og mennesker viser deres innovative ”legetøj” frem. Det sker ved messen ”Forskning, teknologi og innovation i sundhedsvæsenet”, der afholdes ved Aarhus Universitets afdeling i Herning, onsdag den 2. november.



– Innovation er ikke bare en tanke og et buzzword. Ofte ligger udviklingen af nye produkter og arbejdsgange snublende nær, lyder det fra Henrik W. Bendix, laboratorieleder ved Regions Midtjyllands udviklingsafdeling MidtLab.
Han glæder sig til at vise og selv se og høre om en række af eksempler, som bliver præsenteret på messen.

- Nitendo-spil udviklet for unge brugt til genoptræning af ældre.
- Innovaid – et interaktivt hjælpe- og optræningssystem.
- Sølunds sansestimuleringen rum.
- Tegnefilm gør borgeren til den gode patient.
- E-programmer spreder viden om fødsler.
- Eksperimenter ved køkkenbordet, der blev til kunstige hjerteklapper.
- Blodstimulerende elektronisk massage.
- Kunstige tommelfingerled.
- Segways som transportmiddel.
- Den fjernstyrede medicindispenser.
- Den intelligente hospitalsseng.
- Maskinel aflæsning af DNA-kode.

Det er Region Midtjyllands midlertidige Udvalg for Forskning, Teknologi og Innovation i Sundhedsvæsenet, der står som arrangør. Udvalgets virke ophører ved årsskiftet.


Udover ansatte ved regionernes sundhedsvæsen er også kommuner, virksomheder og andre samarbejdspartnere inviteret til at se messen og høre den forskellige tekniske og faglige oplæg.