Navlesnorsblod fra barnet kan bruges til knoglemarvstransplantation til syg søskende

 
Navlesnorsblod fra barnet kan bruges til knoglemarvstransplantation til syg søskende

Center for præimplantationsdiagnostik på Fertilitetsklinikken, Aarhus Universitetshospital, er lykkedes med at hjælpe en familie med et barn, der har behov for knoglemarvstransplantation på grund af en sygdom, som er karakteriseret ved nedsat immunforsvar med risiko for alvorlige, livstruende infektionssygdomme.

Moderen til det syge barn fik udført kunstig befrugtning, hvor de befrugtede æg blev testet for den arvelige sygdom, inden de blev lagt tilbage i livmoderen, og desuden blev der udført vævstypebestemmelse, så det kommende barn var raskt og kunne donere stamceller til den syge søskende.

Efter flere forsøg lykkedes det at gøre kvinden gravid, og hun har nu født et raskt barn.

Der er i forbindelse med fødslen opsamlet navlesnorsblod, som kan anvendes til en knoglemarvstransplantation til den syge søskende.

Det er det første danske barn, som fødes efter brug af denne fremgangsmåde.

Behandlingsforløbet og en gennemgang af de videnskabelige og etiske perspektiver i denne behandling er publiceret som:
Birte Degn, Johnny Hindkjær, Mette Wulff Christensen, Tanja Østerlund Mortensen & Hans Jakob Ingerslev. Preimplantation genetic diagnosis for HLA typing in a case of X- linked chronic granulomatous disease
Hans Jakob Ingerslev & Johnny Hindkjær. Preimplantation genetic diagnosis with HLA matching - a way to save a child

Kontakperson:
Professor dr. med. Jakob Ingerslev
50939393