14-02-2013



44-årige Rebecca Matthews tiltræder 1. juni som øverste ansvarlig og administrerende direktør for kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017. Hun kommer fra en stilling som leder af British Council i New York.  Region Midtjylland bidrager lige som regionens 19 kommuner til kulturhovedstadsprojektet.

Rebecca Matthews blev torsdag formiddag præsenteret på et pressemøde i Musikhuset i Aarhus. Her sagde hun blandt andet, at Kulturhovedstaden er en unik mulighed for at profilere Aarhus og Region Midtjylland internationalt.
 
Europæisk Kulturhovedstad er et initiativ fra EU’s ministerråd, og det skal bringe EU’s befolkninger tættere på hinanden.
Programmet for Aarhus omfatter 100 større og næsten dobbelt så mange mindre projekter samt tusindvis af individuelle arrangementer, som 3,8 millioner mennesker forventes at deltage i. 

Læs pressemeddelelse fra Aarhus 2017
Læs Rebecca Matthews' CV

Billedtekst: Rebecca Matthews' speciale er ledelse af internationale kulturinstitutioner, og hun har tidligere haft lederstillinger i blandt andet Sydney Opera House og Australian Council for the Arts.