08.09.2017
Det kan give komplikationer, hvis lægen er nødt til at stikke flere gange for at anlægge et arteriekateter i en pulsåre. Ny undersøgelse viser, hvordan man ved hjælp af ultralyd får lagt 9 ud af 10 arterienåle i første forsøg.
Traditionel teknik er for usikker
Alle patienter, der skal gennemgå en hjerteoperation, eller som indlægges på intensiv afdeling, får et arteriekateter i håndleddets pulsåre for at måle vigtige parametre om kredsløbet. Almindeligvis lægger lægen arteriekateteret ved at føle, hvor pulsslagene er kraftigst ved håndleddet, og stikke efter pulsfornemmelsen. Denne teknik kan være usikker og resulterer ofte i mislykkede forsøg, smertefulde gentagne stik og heraf følgende komplikationer.
Den traditionelle teknik mod den nye ultralydsteknik
I en ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har 40 patienter fået anlagt to arteriekatetere inden en hjerteoperation:
- ét kateter med den traditionelle teknik
- ét kateter guidet af ultralyd
Alle arteriekatetere blev anlagt af uddannelseslæger. Ultralydsskannere kan fremstille et live-billede af pulsåren samt kateteret, så kateteret kan navigeres præcist frem til og ind i pulsåren.
9 ud af 10 patienter skal kun stikkes én gang med hjælp fra ultralydsteknik
Med hjælp af ultralydsteknik blev 9 ud af 10 arteriekatetere lagt i første forsøg, hvorimod dette kun lykkedes i 7 ud af 10 tilfælde med den traditionelle metode. Herudover måtte man i 7 ud af 40 patienter opgive helt med den traditionelle metode trods flere forsøg, og disse patienter fik i stedet anlagt kateteret med ultralydsteknik.
Alle læger bør bruge ultralyd
”Dette studium viser, at anlæggelse af arteriekatetere kan optimeres ved anvendelse af ultralydsteknik. Dette er tidligere også vist for anlæggelse af venekatetere, særligt ved forventeligt vanskelig indstik eller efter første fejlslagne forsøg med den traditionelle metode,” siger speciallæge i anæstesiologi Peter Juhl-Olsen.
”Ultralydsskannere er efterhånden tilgængelige på de fleste afdelinger på landets sygehuse. Vi skal derfor opfordre læger og sygeplejersker til at lære at anvende teknikken, så unødvendige fejlstik kan undgås i fremtiden”.
Bag om forskningsresultatet:
Studietype: Lodtrækningsstudie, overkrydsningsstudie.
Ekstern finansiering: Edgar Schnohr og hustru Gilberte Schnohrs fond samt Helga og Peter Kornings fond.
Interessekonflikter: Ingen
Læs den videnskabelige artikel:
Yderligere oplysninger:
Peter Juhl-Olsen, speciallæge i anæstesiologi, ph.d
Operation & Intensiv Øst, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Tlf: 3091 1061
Mail: petjuh@rm.dk