25.04.2018

Hvert år får ca. 45 børn under 18 år konstateret en hjernetumor. Et nyt forskningsprogram, der samler aktiviteter og tværfaglige eksperter fra Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, skal med 12 millioner fra Børnecancerfonden forbedre behandlingen af danske børn med hjernetumorer og mindske senfølger og bivirkninger.

Dansk forskning har de sidste 10-15 år løftet behandlingen af danske børn med den hyppigste børnekræftdiagnose, akut leukæmi, op blandt de bedste i verden. Der er derimod stadig 20 pct. af børnene med den næsthyppigste diagnose, hjernetumorer, der ikke kan helbredes, og dem der overlever har den højeste risiko for at få alvorlige handikap af sygdommen og behandlingen sammenlignet med andre børnekræftpatienter. For tumorerne er svære at behandle bl.a. på grund af deres placering. Et nyt nationalt børnehjernetumorkonsortium skal løfte de dystre prognoser takket være en bevilling på 12 millioner fra Børnecancerfonden.

”Vi har haft succes med at løfte prognosen for børn med akut leukæmi gennem målrettet forskning, men hjernetumorer hos børn er en anderledes kompleks udfordring, bl.a. fordi diagnosen dækker over mere end 100 forskellige underdiagnoser. I dag har vi nye teknologiske muligheder, bl.a. inden for genteknologi og molekylærbiologi, der kan øge vores viden om hjernetumorer, og med den store bevilling er der nu derfor en god mulighed for, at vi på sigt kan forbedre behandlingen og mindske de mange bivirkninger”, siger Kjeld Schmiegelow, professor på Rigshospitalets børnekræftafdeling og leder af det nye børnehjernetumorkonsortium.

Internationalt samarbejde

Dansk børnekræftforskning beskæftiger sig i forvejen med hjernetumorer, men det er unikt at udarbejde en både tværfaglig og national strategi, der koordinerer flere områder i et samlet forskningsprogram. Netop pga. hjernetumorers kompleksitet kræver det samarbejde, hvis man vil forbedre overlevelsen, og det nye konsortium har også tilknyttet et stærkt, internationalt advisory board, som bl.a. består af professor Eric Bouffet, leder af hjernetumorprogrammet på børneafdelingen i Toronto, Canada, og Stefan Pfister, professor i børnesygdomme ved Heidelberg University Hospital, Tyskland.

Hos Børnecancerfonden ser man mange børn med hjernetumorer, som oplever svære behandlingsforløb med alvorlige bivirkninger. Fondens direktør håber, at det nye konsortium vil løfte overlevelsen for børn med hjernetumorer på samme måde som de mangeårige og målrettede investeringer i akut leukæmi har gjort.

”Hjernetumorer er den næsthyppigste diagnose hos danske børn med kræft, og vi har i mange år ønsket at gøre noget mærkbart for de mange børn og deres familier. Men hjernetumorer er et uhyre komplekst område, så det kræver betydelige ressourcer, både økonomisk og forskningsmæssigt at gøre en forskel. Det kan vi nu, og vi er meget stolte af at medvirke til etableringen af det nye børnehjernetumorkonsortium, så vi endelig kan give forældre med hjernetumorbørn håb og bedre udsigter for deres børn”, siger Marianne Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

Arbejdet med at udforme konsortiet har pågået siden 2016, hvor Børnecancerfonden modtog en rekorddonation fra Team Rynkeby, som har gjort det muligt for fonden at skabe det nødvendige fundament for at løfte børnehjernetumorområdet. Projektbeskrivelsen for børnehjernetumorkonsortiet er det seneste år blevet vurderet af bl.a. internationale forskere.

Yderligere oplysninger:

  • Børnecancerfonden: Tine Skovmøller, Kommunikationsansvarlig. Tlf.: 4018 4802, mail: ts@boernecancerfonden.dk

  • Rigshospitalet: Linda Svenstrup Munk, Kommunikationsansvarlig Juliane Marie Centret. Tlf.: 2296 6898, Mail:linda.svenstrup.munk@regionh.dk

  • Aarhus Universitetshospital: Lars Elgård Pedersen, Pressechef. Tlf.: 2479 2436, Mail: larspese@rm.dk

Fakta:

Børnehjernetumorkonsortiet

  • Det nationale bømehjernetumorkonsortium, 5C, (Danish Collaborative Comprehensive Childhood CNS tumor Consortium) er et samarbejde mellem forskere fra de to danske børnekræftafdelinger på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.
  • 5C bliver koordineret fra Rigshospitalets børnekræftlaboratorium, Bonkolab, under ledelse af Kjeld Schmiegelow, professor i børnekræft og pædiatri.

Fra Aarhus Universitetshospital deltager:

  • Henrik Hasle, professor i børnekræft
  • Henrik Schrøder, professor i børnekræft
  • Christine Dahl, overlæge i børnekræft
  • Gorm von Oettingen, overlæge i neurokirurgi
  • Morten Høyer, professor i radioterapi

Fra Rigshospitalet deltager:

  • Kjeld Schmiegelow, professor i børnekræft
  • Karsten Nysom, overlæge i børnekræft og leder af Rigshospitalets enhed “Ny medicin til børn med kræft”
  • Astrid Sehested, overlæge i børnekræft
  • Rene Mathiasen, afdelingslæge i børnekræft
  • Lars Bøgeskov, overlæge i neurokirurgi
  • Jane Skjøth-Rasmussen, overlæge i neurokirurgi
  • Jannick Brennum, professor i neurokirurgi
  • Morten Jørgensen, overlæge i radioterapi


Derudover deltager en række andre forskere der har ekspertise inden for bl.a. billeddiagnostik, molekylærbiologi, genetik, neuropsykologi, senfølger og rehabilitering, bioinformatik, biostatistik og epidemiologi.

Hjernetumorer hos børn

  • Tumorer i hjerne og rygmarv er den næsthyppigste kræftform hos børn – og den, der koster flest børneliv.
  • Ca. 45 børn under 18 får hvert år konstateret en hjernetumor
  • Fire ud af fem børn med hjernetumorer i Danmark er i live fem år efter diagnosen. Overlevelsen varierer dog meget for de mere end 100 forskellige underdiagnoser. Det samme gør børnenes funktionsniveau
  • Hjernetumorer er den hoveddiagnose inden for børnekræft med flest senfølger. Større neurologiske skader efter operation eller strålebehandling er skyld i de alvorligste senfølger, fx indlæringsvanskeligheder, motoriske problemer, syns- og hørevanskeligheder og mentale handikap
  • Tumorer i hjerne og rygmarv behandles som regel med en kombination af kemoterapi, kirurgi og strålebehandling. Tumorerne fjernes oftest helt eller delvist ved operation, men der er også tumorer, der ikke kan fjernes, fordi de sidder steder i hjernen, hvor risikoen for livstruende skader er for stor. 

Børnekræft

  • 200 børn under 18 år får hvert år kræft i Danmark
  • For de fleste børn, ved man ikke, hvorfor de har udviklet kræft. Der er derfor brug for særskilt forskning i kræft hos børn
  • Kræft er den hyppigste, sygdomsrelaterede dødsårsag for danske børn over 1 år

Børnecancerfonden

  • Børnecancerfonden er en selvstændig fond, som blev stiftet i 1995 af tidligere overlæge på Rigshospitalet Henrik Hertz.
  • Børnecancerfonden er den organisation, der finansierer mest dansk forskning i kræft hos børn. Siden 1995 har fonden støttet danske børnekræftforskning med mere end 239 millioner kroner.