Hop til hovedindhold

08.08.2019

Regionshospitalet Horsens varetager igen alle planlagte operationer. Hospitalet måtte 7. august aflyse planlagte operationer p.g.a. fund af tordenfluer på flere af hospitalets operationsstuer.

Efter fund af tordenfluer i vindueskarmene på flere operationsstuer valgte hospitalet den 7. august at aflyse dagens 15 planlagte operationer.

Sideløbende gik hospitalet igang med at bekæmpe og forebygge yderligere forekomst af tordenfluerne, som sandsynligvis var kommet ind på stuerne via gummilisterne, som omkranser vinduerne.

- Vi beklager naturligvis over for de patienter og pårørende, som blev berørt af aflysningerne den 7. august. Alle patienter vil blive tilbudt en ny tid hurtigst muligt, sagde lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard.

Fra torsdag den 8. august om morgenen kunne hospitalet igen varetage dagens operationsprogram. Hospitalet gennemfører i forvejen et lidt lavere antal operationer end normalt grundet sommerferieperioden. To operationsstuer er derfor ikke i brug før uge 33.

Den akutte kirurgi har ikke været påvirket.