19.12.2019
En samtale om livets afslutning kan forlænge livet for nogle grupper af patienter, tyder ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet på.
Døende patienter, som har planlagt den sidste tids pleje og behandling med en sundhedsprofessionel, har en tendens til at leve længere. Det tyder ny og overraskende forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet på. Resultaterne er netop publiceret i det britiske, videnskabelige tidsskrift British Medical Journal Supportive and Palliative Care.
Metoden hedder Advance Care Planning og er en systematisk måde at tale med patienter og pårørende om den sidste del af livet og døden. Advance Care Planning kan f.eks. indeholde beslutninger om livsforlængende behandling, og hvor de gerne vil tilbringe deres sidste tid.
Egentlig ville forskerne bag studiet primært kigge på, om brug af Advance Care Planning havde indflydelse på, om terminalt syge patienter døde hjemme eller på hospitalet – og om de fik deres ønsker opfyldt. Men så blev de opmærksomme på, at mange af patienterne i studiet levede i et år eller mere.
- Hvis vi blot med en enkelt samtale kunne forbedre overlevelsen, tænkte vi, at det var meget vigtigt at kigge nærmere på, siger Mette Asbjørn Neergaard, som er overlæge på Enhed for Lindrende Behandling på Aarhus Universitetshospital.
Størst forskel for hjerte- og lungepatienter
Oprindelig blev 205 døende patienter i 2013 inkluderet i studiet, hvoraf ca. den ene halvdel blev tildelt Advance Care Planning, og den anden halvdel ikke gjorde. Omkring halvdelen af dem havde kræft og resten havde hjerte- og lungesygdomme.
Når man kiggede på patienternes overlevelse, viste det sig, at 73 procent af patienterne, der havde benyttet Advance Care Planning, var i live efter et år. Derimod var det kun 57 procent af de patienter, som ikke havde haft den mulighed.
Kiggede man på de forskellige patientgrupper, skilte patienterne med hjerte- og lungesygdomme sig ud. Her var 90 procent i live et år efter, hvis de havde fået Advance Care Planning-samtalen, mens det kun gjaldt for 67 procent af de patienter, som ikke havde brugt den mulighed. Indenfor gruppen af kræftpatienter var der derimod ikke stor forskel.
Mette Asbjørn Neergaard ved ikke præcist, hvad den markante forskel blandt hjerte- og lungepatienter skyldes.
- Ved at have en samtale om livets afslutning, får patienterne i god tid taget stilling til deres egen situation. Det kan betyde, at de bliver bedre til at tage sig af sig selv – og at deres pårørende og behandlere i sundhedsvæsenet også gør, siger Mette Asbjørn Neergaard.
- Det er vigtigt, at vi som sundhedspersonale har tid og tager initiativ til Advance Care Planning. For mange patienter og pårørende forventer, at det er os, som skal gøre det.
Da studiets resultater er lavet på en forholdsvis lille patientgruppe, og blev fundet i forbindelse med et andet studie - skal de nu efterprøves i større studier, før man kan sige noget sikkert om effekten af Advance Care Planning på patienternes overlevelse.
Yderligere oplysninger:
Mette Asbjørn Neergaard, overlæge, ph.d., klinisk lektor, Enhed for Lindrende Behandling, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, mobil 29 26 98 54, e-mail: mettneer@rm.dk