12.08.2020
Tilbage i 1970'erne/80'erne forkortede sygdommen atrieflimren livet med 3 år. I dag forkorter atrieflimren livet med 2 år. Det er godt nyt, og det viser ifølge forskere, at vi er på rette vej med behandlingen af den alvorlige folkesygdom.
limren i hjertets forkamre – også kaldet atrieflimren – er en folkesygdom, som 130.000 danskere i dag lever med, og flere end 20.000 danskere får diagnosen hvert år.
Nye internationale forskningsresultater inden for atrieflimren er netop blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidskrift "The BMJ". Resultaterne er unikke, fordi de er baseret på data, der strækker sig over en lang periode helt tilbage fra 1972. De viser et fald i dødeligheden blandt patienter, der får sygdommen atrieflimren.
- Prognosen for patienter med atrieflimren er forbedret over tid, men atrieflimren er stadig forbundet med et tab i forventet levealder sammenlignet med personer uden atrieflimren, siger forsker og læge Nicklas Vinter, der står i spidsen for det nye forskningsprojekt, som er et samarbejde med førende internationale forskere fra det prestigefyldte Bosten University i USA. Nicklas Vinter er ansat i Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg og Aarhus Universitet.
Den nye undersøgelse viser, at atrieflimren i dag gennemsnitlig forkorter en patients liv 2 år sammenlignet med den almene befolkning.
42 års data fra flere generationer
Forskerne har analyseret data fra det anerkendte amerikanske studie – Framingham Heart Study – der er en helt unik undersøgelse, som begyndte helt tilbage i 1948 og fortsat kører den dag i dag. På den måde er der samlet data fra flere genererationer, og derfor har det været muligt at sammenligne patienter med atrieflimren fra en periode, der strækker sig over fire årtier.
- Det har været virkelig spændende at få adgang til og indsigt i de data, der er indhentet i en af verdens længst løbende sundhedsundersøgelser på hjertekarområdet. Det er helt unikt at kunne studere sygdommens udvikling over så mange år, lyder det fra Nicklas Vinter.
Forskerne analyserede sundhedsdata med flere end 10.000 deltagere fra tre epoker i perioden 1972 til 2015. I den første periode (1972-1985) levede en patient med atrieflimren i gennemsnit 2,9 færre år end en person uden atrieflimren. I den anden periode (1986-2000) blev kløften reduceret til 2,1 år, og i den tredje periode (2001-2015) var den 2,0 år.
Behandlingen bliver bedre og bedre
- Atrieflimren er en alvorlig og kompleks sygdom, men vi bliver heldigvis hele tiden bedre og bedre til at opdage og behandle den, så patienterne kan leve et godt liv på trods af sygdommen, fortæller Nicklas Vinter og fortsætter:
- Der kommer eksempelvis løbende nye præparater på markedet – bedre blodfortyndende medicin for at nævne et eksempel – der er en stor gevinst for patienterne. Derudover får lægerne også hele tiden bedre og bedre guidelines for, hvordan de skal behandle patienterne, fordi der løbende kommer nye forskningsresultater på området.
Forskerne bag undersøgelsen er allerede i gang med forskellige nye studier, der bygger videre på den viden, der nu foreligger. De undersøger blandt andet, hvordan man kan forbedre behandlingen af atrieflimren og forlænge den gennemsnitlige levetid blandt patienter med sygdommen.
Se den videnskabelige artikel i "The BMJ" her: https://www.bmj.com/content/370/bmj.m2724
Fakta
Følgende forskere har deltaget i det internationale forskningsprojekt:
- Nicklas Vinter, læge, klinisk assistent, ph.d.-studerende, Regionshospitalet Silkeborg og Aarhus Universitet
- Quixi Huang, biostatistiker, ph.d.-studerende, Boston University
- Morten Fenger-Grøn, seniorforsker, ph.d., Forskningsenheden for Almen Praksis
- Lars Frost, overlæge, klinisk lektor, dr.med., ph.d., Regionshospitalet Silkeborg og Aarhus Universitet
- Emelia J. Benjamin, professor, overlæge, ScM, Boston University
- Ludovic Trinquart, lektor, ph.d., Boston University
Yderligere oplysninger:
Nicklas Vinter, læge og forsker, Regionshospitalet Silkeborg og Aarhus Universitet: nicvin@rm.dk