24.01.2020

To ud af tre patienter, der får hjælp med akutlægehelikopteren er tidskritisk og livstruende syge og får ofte livreddende hjælp på stedet. Desuden sikrer helikopteren hurtig transport til specialiseret hjælp på hospitalerne. Det viser resultater fra det første nationale studie i brug af akutlægehelikopterne.

Den landsdækkende akutlægehelikopterordning blev introduceret i oktober 2014. De første godt 3,5 år er helikopterne fløjet frem til mere end 7000 patienter. Disse flyvninger er blevet nærstuderet af Karen Alstrup, som er ansat i Region Midtjyllands Præhospital og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet. 4639 patienter blev fløjet til behandling på hospitalet, 174 patienter blev kørt til hospitalet i ambulance sammen med helikopterlægen og i 2320 tilfælde fik patienten den nødvendige hjælp på skadestedet eller blev kørt til hospitalet med ambulancen. 

Karen Alstrup har registreret sygdomskategori, alvorlighedsgrad og den behandling der er givet på skadestedet eller under transporten. Hun konkluderer, at to ud af tre patienter, der får hjælp med akutlægehelikopteren, er potentielt kritisk og livstruende syge.

- Overordnet set sendes helikopterne til de patienter, hvor den kan gøre en vigtig forskel. Det drejer sig om patienter, som mistænkes for at have alvorlig hjertesygdom, blodprop eller blødning i hjernen, eller er kommet alvorligt til skade ved fx trafikulykker.  Samtidig sikres patienter på de mindre øer uden broforbindelse til fastlandet hurtig transport til hospitalerne, siger Karen Alstrup. 

Den kritiske beslutning

Beslutningen om at sende helikopteren tages i regionernes AMK-vagtcentraler på baggrund af et telefonopkald fra skadestedet. Det er en kompleks og svær opgave, og derfor ikke en selvfølge, at helikopteren altid sendes til de mest relevante patienter. 

- Den kritiske beslutning om at sende helikopteren som supplement til den øvrige akutte hjælp skal tages i løbet af få minutter, efter at der er blevet ringet om en patient. Med sparsomme og ofte kaotiske informationer skal medarbejderen på vagtcentralen vurdere om situationen er så alvorlig, at der skal sendes en akutlægehelikopter, fortæller Karen Alstrup og understreger:

- Naturligvis sendes helikopteren også nogle gange til patienter, hvor det bagefter viser sig at der ikke var behov for den. Vi vil gerne være sikre på at fange alle de patienter, der har brug for hjælpen. Derfor er man nødt til at arbejde med et forsigtighedsprincip og sende hjælp, som senere kan vise sig ikke at være nødvendig.

Lægefaglig eksperthjælp på stedet

Gennemsnitsalderen for patienterne var 60 år, med en variation fra 0-99 år. De primære diagnoser var hjertekarsygdom, (41 procent), alvorlig tilskadekomst (23 procent) og neurologiske sygdom, fx blodprop eller blødning i hjernen. (16 procent). I næsten 2 ud af 3 tilfælde, var patienten således kritisk syg eller tilskadekommet. 

Karen Alstrup har også fundet frem til, at én ud af tre patienter, har fået avanceret lægefaglig behandling på stedet eller undervejs i helikopteren. De mest anvendte er dels intubation, der sikrer luft og ilt til patienten, dels undersøgelser med ultralyd, som er en hjælp til at diagnosticere patienten, så man kan flyve direkte til behandling på det rette hospital. Derudover udføres også mindre, livreddende operative indgreb og der gives blodtransfusioner.

En systematisk evaluering

De første resultater giver en overordnet viden om patienterne, og er led i en systematisk evaluering af akutlægehelikopterne.

- Vores nye viden gør det muligt at identificere patientgrupper, som er relevante at studere nærmere. Fx tyder noget på, at vi i nogle tilfælde sender helikopterne til mindre alvorlige ulykker og til patienter med symptomer fra brystet, som viser sig ikke at være livstruende, fortæller Karen Alstrup, som derfor har flere forskningsprojekter på vej.

- Den nye viden kan bruges til at optimere og præcisere afsendelsen af helikopterne, så vi kan sikre at hjælpen gives til de mest syge patienter. Formålet er at bidrage til, at helikopterne i samspil med den øvrige akuthjælp kan levere en endnu mere målrettet indsats til gavn for de mest kritisk syge patienter.

Bag om forskningen

  • Forskningsprojektet er finansieret af Region Midtjyllands Forskningsfond med ca. 800.000 kr. og af Den Landsdækkende Akutlægehelikopters Forskningsfonde med knap 987.000 kr.
  • Forskningen er gennemført på de akutlægehelikoptere, der flyver fra baser i Ringsted, Skive, og Billund. Den fjerde akutlægehelikopter, som nu flyver fra Aalborg er etableret efter indsamling af data, og derfor ikke en del af studiet.
  • Alle flyvninger med patientkontakt i perioden 1. oktober 2014 til 30. april 2018 er inkluderet i studiet.
  • Der blev rekvireret helikopter ca. 13.000 gange, hvoraf 7133 resulterede i kontakt med patienter. De øvrige flyvninger blev enten aflyst undervejs eller aldrig startet op, fx pga. dårligt vejr. Aflyste flyvninger kan fx skyldes, at akutlægebilen når hurtigt frem og kan give patienten den rette hjælp uden brug af lægehelikopteren, eller at patienten viser sig ikke at være så syg som forventet. Omfanget af aflyste ture ligger på linje med andre sammenlignelige nordiske og europæiske helikopterordninger. 
  • Det nye studie er publiceret i 'Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine' med titlen: Characteristics of patients treated by the Danish Helicopter Emergency Medical Service from 2014-2018: a nationwide population-based study.
  • Læs mere om akutlægehelikopterne på: akutlaegehelikopter.dk.


Kontakt

Karen Alstrup, speciallæge i anæstesi og ph.d.-studerende, mobil: 5190 1914, mail: karealst@rm.dk
Leif Rognås, overlæge og hovedvejleder på ph.d-studiet, mobil: 4029 1697, leifrogn@rm.dk

For spørgsmål til driften af akutlægehelikopteren kan ledende overlæge kontaktes: Troels Martin Hansen, mobil: 4019 3203, troehans@rm.dk