01.01.2021

(Tal rettet i 2. afsnit kl. 14.05)

Det danske akutberedskab har med 982 udrykninger med ambulancer, akutlægebiler, akutbiler og akutlægehelikopter overordnet set haft et nytår med samme travlhed som sidste år.

Tal fra landets fem regioner er indsamlet af Region Midtjyllands AMK-Vagtcentral, og her lyder meldingen, at den samlede travlhed har ligget under normalen.

Tallene er opsamlet fra kl. 18.00 nytårsaften og frem til 06.00 nytårsmorgen.

982 udrykninger på landsplan

Der blev 1045 gange ringet 1-1-2, hvor det har handlet om akut sygdom eller tilskadekomst. Det er færre gange end sidste år, hvor 1.279 ringede 1-1-2. 

Det udløste 982 udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler. Det er færre end sidste år, hvor der var 994 kørsler. Akutlægehelikopterne var i luften 1 gang, mens forsvarets redningshelikopter var i luften 2 gange. Det er samlet set færre flyvninger end sidste år, hvor akutlægehelikopterne havde 4 flyvninger.

På landsplan melder Region Midtjyllands AMK-Vagtcentral desuden om 36 udrykninger, som de fem AMK-Vagtcentraler har vurderet til at være på grund af fyrværkeri. Dermed er der her tale om et fald i forhold til sidste år, hvor tallet var på 45.

Af de skønsmæssigt 36 fyrværkeri-relaterede udrykninger kørte 12 udrykninger til øjenskader og 22 udrykninger til håndskader. Sidste år var der henholdsvis 15 udrykninger til øjenskader og 20 udrykninger til håndskader.

På en nytårsaften er der cirka fire gange flere opkald til 1-1-2 om skader og sygdom, sammenlignet med en almindelig dag. Hovedparten af 1-1-2 opkaldene bliver typisk modtaget i tiden efter midnat.

Det er AMK-Vagtcentralerne (AMK står for Akut Medicinsk Koordinering), der modtager alle sundhedsrelaterede opkald, som viderestilles fra politiets alarmcentral. På AMK-Vagtcentralerne sidder sundhedsfagligt personale, der modtager, vurderer og prioriterer de mange opkald. Ved nogle af opkaldene er der alene behov for råd og vejledning og ikke nødvendigvis en udrykningskørsel med ambulance.


Tal for nytårsnat 2020/21 – på landsplan og pr. region

112-opkald og udrykninger til sygdom og skader, heraf formodede fyrværkeriskader, i hele landet og de enkelte regioner.

 

Danmark:
112-opkald: 1045
Udrykninger: 982

- Heraf ambulance: 875
- Heraf lægebil: 83
- Heraf akutbil: 24

Udrykninger, som skønnes at være fyrværkeri-relaterede: 36
- Heraf øjenskade: 12
- Heraf håndskader: 22

 


 

Akutlægehelikopterne og forsvarets helikopter (JRCC)
Flyvninger i alt: 3

1 flyvning i Region Hovedstaden (JRCC)

1 flyvning i Region Nordjylland (HEMS)

1 flyvning i Region Sjælland (JRCC)

 



Region Nordjylland
112-opkald: 101
Udrykninger: 99

- Heraf ambulance: 69
- Heraf lægebil: 13
- Heraf akutbil: 17

Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 5
- Heraf øjenskade: 3
- Heraf håndskader: 2

 

 



Region Midtjylland

112-opkald: 183
Udrykninger: 131

- Heraf ambulance: 115
- Heraf lægebil: 16
- Heraf akutbil: 0 (har ikke akutbiler)

Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 7
- heraf øjenskade: 0
- heraf håndskader: 6



Region Syddanmark

112-opkald: 208
Udrykninger: 212

- Heraf ambulance: 190
- Heraf lægebil: 18
- Heraf akutbil: 4


Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 9
- Heraf øjenskade: 3
- Heraf håndskader: 7



Region Hovedstaden

112-opkald: 381
Udrykninger: 380

- Heraf ambulance: 343
- Heraf lægebil: 35
- Heraf akutbil: 2

Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 6
- Heraf øjenskade: 1
- Heraf håndskader: 2



Region Sjælland

112-opkald: 172
Udrykninger: 160

- Heraf ambulance: 158
- Heraf lægebil: 1
- Heraf akutbil: 1

Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 10
- Heraf øjenskade: 5
- Heraf håndskader: 5


Kontaktoplysninger for pressen

  • Region Sjælland, Chefvagten, Præhospitalt Center, tlf. 7026 0008
  • Region Hovedstaden, pressevagten, tlf. 7020 9588
  • Region Nordjylland, Palle Juelsgaard, præhospital lægefaglig direktør, tlf. 2026 6461
  • Region Syddanmark, presserådgiver Carsten Bruun, tlf. 2026 3392
  • Region Midtjylland, præhospital direktør Henning Voss, tlf. 2155 2916 eller kommunikationsrådgiver Anna Glavind, tlf. 2485 5950 

Kontakt for mere detaljerede oplysninger om fyrværkeriskader:

  • Ulykkes Analyse Gruppen, OUH, Overlæge Jens Lauritsen, tlf. 6541 2283