08.09.2021 

I 2021 har der været en del omtale af forurening med per- og polyfluorerede stoffer (PFAS-forbindelser) fra brandslukningsskum. I samarbejde med de øvrige regioner og Miljøstyrelsen er Region Midtjylland i gang med at kortlægge mulige PFAS-forurenede lokaliteter og med hjælp fra kommunerne sikre, at der kommer et samlet overblik over brandøvelsespladser. 

En sag fra Korsør, hvor mennesker har høje mængder af PFAS-forbindelsen PFOS i kroppen efter at have spist kød fra kvæg, der har drukket vand fra en grøft i nærheden af en tidligere brandøvelsesplads, har i år øget fokus på at få sat en systematisk opsporing af brandøvelsespladser i gang. PFAS-stoffet PFOS har tidligere været brugt i brandøvelsesskum, og på den måde er stoffet havnet i naturen. 

Region Midtjyllands opgave er at undersøge og afværge forurening i henhold til jordforureningsloven, men brandøvelsespladser har indtil i år ikke været omfattet af regionens systematiske registrering. En del af dem er dog allerede kortlagt af andre årsager – primært pga. olieforurening.

Nu er der i samarbejde med kommunerne, andre aktører, de øvrige regioner og Miljøstyrelsen ved at blive skabt et overblik over mulige brandøvelsespladser. I løbet af september 2021 skal regionerne meddele Miljøstyrelsen, hvor mange brandøvelsespladser der er kendskab til i de enkelte regioner. 

I 2021 undersøges 30-40 lokaliteter 

Region Midtjylland har siden 2014 taget PFAS med i forureningsundersøgelser, når der fx undersøges for forurening af jord og grundvand på steder, hvor der har været kendskab til eller mistanke om brug af PFAS-stoffer. I alt er der undersøgt for PFAS-forbindelser på ca. 200 lokaliteter.

Lokaliteterne er undersøgt for minimum 12 PFAS-forbindelser (altid inkl. PFOS), og på ca. 180 af lokaliteterne er stofferne fundet på et niveau, der kan måles. Stofferne findes som oftest i det terrænnære grundvand, men indtil nu er de ikke påvist i niveauer, hvor det med de tidligere grænseværdier er vurderet at udgøre en risiko. I 2021 forventer Region Midtjylland at undersøge for PFAS på mindst 40 lokaliteter. 

Det kommende ekstra arbejde i forbindelse med PFAS skal indgå i prioriteringen på lige fod med regionens øvrige opgaver med jordforurening. Regeringen har ikke afsat ekstra midler til regionerne til PFAS-kortlægning, -undersøgelser eller –oprensning. 

Se orienteringspunkt om PFAS til Udvalget for Regional Udvikling i august 2021

Om PFAS

   

  • PFAS dækker over en meget stor gruppe af stoffer, og kun få af stoffernes giftighed og opførsel i miljøet er kendt.

  • PFAS-stofferne blev opfundet i 1940'erne og produktionen tog fart i 1950'erne pga. stoffernes særlige egenskaber ift. smuds- og fedtafvisning. De har været brugt i fx pizza-bakker, til tæppeproduktion, brandslukningsskum og meget andet.

  • Nogle af PFAS-stofferne er kræftfremkaldende, og for stoffet PFOS er der oplysninger om, at det påvirker reproduktionen. Det er desuden mistænkt for hormon- og immunforstyrrende egenskaber. 

  • Nogle PFAS-forbindelser kan i naturen omsættes til andre PFAS-forbindelser, men nedbrydes ikke fuldstændigt. 

  • Nogle af stofferne vides at kunne hobes op gennem fødekæden. Dette gælder f.eks. PFOS, som har en halveringstid i kroppen på 3-5 år. 

  • PFOS blev forbudt at anvende i brandskum i 2006, men restlagre måtte dog bruges frem til medio 2011. I dag er en række PFAS-forbindelser forbudte både i EU og globalt. Dette gælder f.eks. PFOA, PFOS og stoffer, som kan nedbrydes til disse, og der er yderligere forbud på vej. Danmark og Nederlandene, Tyskland, Sverige og Norge har således taget initiativ til at udarbejde et bredt EU-begrænsningsforslag, der begrænser/forbyder så mange stoffer og anvendelser som muligt.