17.01.2022

Ekstreme nedbørshændelser, som den der ramte Tyskland i sommeren 2021, vil også kunne ramme Danmark – og med tilsvarende konsekvenser for både mennesker, bygninger og landbrug. Det viser en analyse Cowi har lavet for Region Midtjylland. Rapporten konkluderer, at hverken den nuværende indsats for klimatilpasning eller planlægning af nybyggerier tager højde for et ændret klima.

Danmark savner en klar plan for det uventede, når det kommer til ekstreme nedbørshændelser. Det er konklusionen på en ny analyse, som ingeniørvirksomheden Cowi har lavet for Region Midtjylland.

Udgangspunktet er den ekstreme nedbør og efterfølgende oversvømmelse, som ramte Tyskland, Belgien og Holland i sommeren 2021. Hændelsen, hvis voldsomhed siden er blevet knyttet til klimaforandringerne af det internationale klimaforskernetværk World Weather Attribution, medførte store ødelæggelser, mere end 150 døde og en omverden i chok.

Cowi-rapporten undersøger og svarer på, om noget tilsvarende ville kunne ske i Danmark med tilsvarende konsekvenser. Og svaret er – med enkelte forbehold for geografiske forhold – et ja: med det nuværende tempo på - og den nuværende organisering af – indsatsen for klimatilpasning er områderne omkring de danske vandløb, herunder flere af landets største byer, ekstremt sårbare.

- Danmark ligger lavt, og vi har mange vandløb, der løber gennem tætbebyggede områder. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan store skybrud – som vi ved, bliver hyppigere på grund af klimaforandringerne, vil påvirke os. Her understøtter den nye rapport, at vi som samfund står med en klimatilpasningsopgave, der i dag ikke bliver løst tilstrækkeligt effektivt, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S). Han understreger, at rapporten i høj grad også bekræfter nogle af de erfaringer regionerne har opbygget i arbejdet med regionale partnerskaber om klimatilpasning.

Bygger tæt i udsatte områder

En af de udfordringer, rapporten fremhæver, er at der i dag i meget høj grad bygges i områder, der er truet af oversvømmelser. En kortlægning viser at 4 ud af 5 kommuner i Danmark, har vedtaget byggeri på vandløbsnære arealer. Byggerierne sker under hensyntagen til de forudsigelige hændelser, men der planlægges ikke efter de ekstreme hændelser, der som følge af klimaforandringerne bliver hyppigere.

- I dag placerer man sårbare installationer langs vandløb, som kan ødelægges ved fremtidige skybrud og ekstremafstrømninger fra vandløb. Samtidig mangler der som udgangspunkt helhedssyn i klimatilpasningen. Det risikerer at føre til kortsigtede løsninger og fejlinvesteringer, siger hydrogeolog og kontorchef for klima, ressourcer og grøn omstilling i Region Midtjylland, Rolf Johnsen.

Falder mellem stole

Af samme grund, mener Danske Regioner at der er brug for politiske ændringer på klimatilpasningsområdet. Her er første skridt den nationale klimatilpasningsplan, regeringen arbejder på. Men det er afgørende, at planen også bliver til handling, hvilket kan sikres med forpligtende regionale klimatilpasningsplaner.

- Vand kender ikke kommunegrænser, og i dag falder klimatilpasning ned mellem flere stole. Der mangler i dag en forpligtende tværgående tilgang, som tager højde for vandets geografi og som sikrer koordination mellem kommuner, lodsejere og staten. Her kan regionerne spille en afgørende rolle. Vi har den rigtige størrelse, vi arbejder i sagens natur på tværs af kommunegrænserne og vi er samtidig tilstrækkeligt tæt på de lokale forhold til at sikre en klimatilpasning, der tager højde for de mange interesser, der er i spil, siger regionsrådsformand,  Anders Kühnau.

Find rapporten Ekstremnedbør i Region Midtjylland her.

Regioner klar med plan mod oversvømmelser

Danske Regioner har præsenterert syv anbefalinger til en robust klimatilpasning, som følger vandets geografi.

  • Regionale klimatilpasningsplaner skal sikre sammenhæng
  • Indsatser skal følge vandets geografi
  • Der oprettes Kyst- og Vandråd
  • De regionale klimatilpasningsplaner udmønter en national fond eller pulje til finansiering af indsatserne
  • Flere fællesprojekter for kystbeskyttelse skal gennemføres
  • Naturbaserede løsninger foretrækkes
  • Regionerne skal fremme innovation og videndeling på tværs

Læs hele udspillet "Vandet kommer" fra Danske Regioner her.

 

Vand er allerede i dag en stor udfordring i Danmark, bl.a. her på Svostrup Kro ved Gudenåen i Silkeborg, der flere gange har kæmpet med oversvømmelser. Billedet er fra 2020. Foto. Region Midtjylland.

Fakta

  • Region Midtjylland har fået lavet en analyse af de konsekvenser, det vil have, hvis ekstremnedbørhændelser rammer store danske vandoplande som Gudenåen i Midtjylland.
  • Baggrunden er den hændelse, der i 2021 skabte store skader og kostede menneskeliv i Tyskland i sommeren 2021.
  • Analysen slår fast, at lignende hændelser ikke kan udelukkes i Danmark samt at selv ekstremnedbør med mindre udbredelse vil kunne få katastrofale konsekvenser.
  • Derudover viser analysen, at klimatilpasningsindsatsen savner langsigtet helhedsplanlægning. Bl.a. i forbindelse med planlægning af nybyggeri.
  • Rapporten er lavet som en del af regionens arbejde med klimatilpasning i det EU Life støttede regionale partnerskab Coast to Coast Climate Challenge samt i det landsdækkende samarbejde DK2020 Klimatilpasningsplaner for hele Danmark.
  • Store dele af Danmark oplever allerede jævnligt oversvømmelser, og ifølge Det Europæiske Miljøagentur er Danmark det EU-land, der har haft de næststørste omkostninger fra klimaskader målt pr. indbygger. Kun Luxembourg har flere.
  • Tidligere beregninger lavet for Danske Regioner viser, at ca. 470.000 bygninger i Danmark vil blive oversvømmet ved en 100-års- regnvandshændelse og et scenarie med 2 m havniveaustigning.
  • En rapport fra Epinion viser samtidig, at 68 pct. af befolkningen ønsker, at der investeres i helhedsorienteret klimatilpasning, hvor der arbejdes på tværs af fagligheder, geografi og hvor klimaindsatsen tænkes i sammenhæng med fx biodiversitet og trivsel.
Flere oplysninger
  • Kontorchef Klima og Ressourcer, Region Midtjylland, Rolf Johnsen, tlf. 2962 0830, Johnsen@ru.rm.dk