Danmarks bedste hospitaler 2015

Opdateret 14.12.2015

Dagens Medicin kårer hvert år Danmarks Bedste Hospitaler inden for tre kategorier – store, mellemstore og mindre hospitaler – og de midtjyske hospitaler har ryddet bordet.

Kåringen af Danmarks Bedste Hospitaler er baseret på en vurdering af hospitalernes behandlingskvalitet, patient-tilfredshed og omdømme blandt sundhedsprofessionelle. Vinderne er hospitalerne med den højeste samlede vurdering.

Det er ottende gang Aarhus Universitetshospital bliver kåret som landets bedste hospital, mens kåringen til Danmarks Bedste Mindre Hospital er Silkeborgs tredje.
(AUHs antal er rettet kl. 13.25)

Læs også:

Otte førstepladser til Danmarks bedste hospitaler i Viborg og Silkeborg

Regionshospitalerne i Viborg og Silkeborg er bedst på otte specifikke behandlingsområder inden for blandt andet brystkræft. Førstepladserne kommer oven i priserne som Danmarks bedste mellemstore og mindre hospitaler.

Topkarakter til Horsens for tarmkræftoperationer og nye skulderled

Hospitalsenheden Horsens er landets bedste, når det gælder operation af tarmkræft og nye skulderled. Det viser en ny opgørelse fra tidsskriftet Dagens Medicin.

Fire 1.-pladser til Regionshospitalet Randers

Hospitalet er landets bedste til anæstesiologi, til at behandle brækkede hofter og til at indsætte nye hofter og knæ. 

Hospitalsenheden Vest er højdespringer i ”Danmarks Bedste Hospital”
Ni førstepladser i behandlingskvalitet og en samlet 3. plads blandt de mellemstore sygehuse sender Hospitalsenheden Vest til tops i årets kåring af Danmarks bedste hospitaler.

Regionshospitalerne Viborg og Silkeborg: Danmarks bedste hospitaler henter otte førstepladser på behandlinger

Regionshospitalerne i Viborg og Silkeborg er Danmarks bedste på otte specifikke behandlingsområder inden for blandt andet brystkræft. De otte førstepladser kommer oven i priserne som Danmarks bedste mellemstore og mindre hospitaler, som blev tildelt Viborg og Silkeborg torsdag. 


Kontaktoplysninger til pressen

  • Aarhus Universitetshospital
    Pressechef Lars Elgaard, tlf. 7846 2325
    www.auh.dk

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Regionsrådsformand Bent Hansen er naturligvis stolt og roser alle hospitalernes ansatte for deres store indsats.

Se hele Bent Hansens reaktion på kåringerne her:

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Det er magasinet Dagens Medicin der kårer Danmarks Bedste Hospitaler. Udvælgelsen er baseret på vurderinger af hospitalernes behandlingskvalitet, patienttilfredshed og omdømme blandt sundhedsfaglige personer. Oplysningerne vægter henholdsvis 80 pct., 10 pct. og 10 pct. i kåringen.

Vinderne er hospitalerne med den højeste samlede vurdering.

De 38 sygehuse i kåringen er inddelt efter DRG-omsætning i tre kategorier: Store, mellemstore og mindre hospitaler, der hver har én vinder, der kan kalde sig Danmarks Bedste Hospital.