02.11.2015

Ekstra blod kan være livreddende, men kun for patienter der mangler det. Andre risikerer at blive mere syge. I Region Midtjylland har ekstra opmærksomhed ført til markant fald i blodforbruget.

Danmark er blandt de lande i verden, der bruger mest donorblod per indbygger. En af forklaringerne er, at det på danske hospitaler har været almindeligt at give patienter med midlertidig blodmangel donorblod, selvom patienterne ikke havde andre alvorlige symptomer. Men med ekstra lægelig omtanke og politisk fokus på udgifterne til donorblod, er det nu muligt at lade næsten hver femte portion blod blive stående i køleskabet.

Hver femte portion er sparet

Fra 2013 til 2014 er blodforbruget på alle Region Midtjyllands hospitaler faldet med 14 %. Og faldet ser ud til at fortsætte: I løbet af de første otte måneder af i år har vi brugt 19 % mindre blod end i samme periode sidste år, siger overlæge på Klinisk Immunologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Christian Erikstrup.

- Det er bestemt et positivt tegn, at sundhedspersonalet nu i højere grad vurderer, om en patient med blodmangel skal have blod eller kan klare sig uden, forklarer Christian Erikstrup.

Risikable bivirkninger

Der kan være alvorlige problemer forbundet med at give donorblod. Bivirkningerne tæller risiko for infektioner og hjerte-lungeproblemer, fordi donorblod øger modtageligheden for infektioner.

- Øvelsen går derfor ud på at bruge blod, hvor det er afgørende. Det kan fx være i forbindelse med akut blødning eller andre former for alvorlig blodmangel, siger Christian Erikstrup.

Forbruget skal fortsat falde

Udover nøje at overveje gevinsten ved at give en patient donorblod, kan der også så vidt muligt spares blod under operationer ved for eksempel at give medicin der mindsker blødning, ligesom patientens eget tabte blod bør renses og bruges igen.

- Men skal man bruge blod, så skal man bruge blod og det er og bliver en lægefaglig vurdering, understreger formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland Anders Kühnau (S), som dog ikke lægger skjul på, at sparet blod også er sparede kroner.

- Region Midtjyllands økonomi er stram og i spareplanen for de kommende år har vi indregnet, at blodforbruget falder endnu mere, siger Anders Kühnau.

Flere oplysninger

 

De dyre røde dråber

Udvikling i forbrug

Grafen herunder viser antallet af blodtransfusioner med røde blodlegemer i Region Midtjylland i årene 2010 til 2015. Transfusioner af plasma og blodplader er ikke talt med. Det lyse område i stolpen for 2015 bygger på en prognose for årets sidste fire måneder.

Gå til større udgave af graf der viser udviklingen i antal blodtransfusioner i Region Midtjylland

Tryk på grafen, for at se den i en større udgave.

 

Forbrug i tal (pr. år)

2010: 70.586

2011: 63.720

2012: 62.205

2013: 61.628

2014: 54.326

2015: 44.661*

 * Estimat per 01.09.2015

I vest kører blodbussen


Blodbussen tanker selv op i Herning, men kører ellers rundt til tappesteder i det tidligere Ringkøbing Amt.

bemanding består af personale fra Regionshospitalet Herning eller Regionshospitalet Holstebro og de samler dyre røde dråber hver onsdag og torsdag.