Sådan passer du på dig selv i sorgenNår sorgen rammer, kan det være svært at passe på sig selv og genfinde den mentale balance.

Det er ikke tilfældigt, at man taler om at være ude af sig selv af sorg. Det er individuelt, hvad der hjælper os med at komme igennem en tid med sorg.

Mai-Britt Guldin, som er klinisk psykolog og seniorforsker i sorg på Aarhus Universitetshospital, har en række råd, som har hjulpet mennesker i sorg.

Få søvn, mad og motion

Når man er fysisk og følelsesmæssigt udfordret af sorg, er det til en begyndelse fornuftigt at fokusere på at sove, spise og motionere eller komme lidt ud i den friske luft.

Mange oplever, at det hjælper kroppen med at falde til ro igen og mindsker symptomer som anspændthed, appetitløshed og ondt i maven.

Det kræver kræfter at håndtere intense følelser - derfor er det godt at tage udgangspunkt i kroppen. Måske kan du lave yoga eller noget andet, som giver ro i kroppen.

Lær dine reaktioner at kende

Sorg kan rumme pinefulde følelser, du aldrig har oplevet før. Det er ikke ualmindeligt at blive bange for sine egne følelser.

Prøv at mærke efter, hvornår sorgen er værst, og om der er tidspunkter, hvor den letter lidt, og du bliver afledt af noget andet.

Overvej, om du kan finde aktiviteter, der lindrer den psykiske smerte og øger velværet og livskvaliteten. For eksempel lave god mad, gå tur ved vandet eller købe dit yndlingsmagasin.

Meningen opstår ikke af sig selv igen, den skal man oparbejde ved hjælp af rare aktiviteter.

Færre andre belastninger

Overvej, om du skal have færre andre belastninger i hverdagen. Tal gerne med din arbejdsplads om at gå på nedsat tid eller få færre opgaver i en periode og stil færre krav til dig selv.

Samvær med andre

Forståelse og medfølelse fra andre lindrer sorgen. Så tal med dine nærmeste om dine reaktioner og hvad du har brug for fra dem, så de kan støtte dig i den svære tid.

Overvej, om du skal blive bedre til at tage imod hjælp og støtte fra andre. Husk, at samvær med andre kan være meget andet end at snakke om sorgen. Det kan også være at snakke om noget helt andet og lave noget hyggeligt sammen som snarere afleder fra sorgen.

En ny hverdag

Hvis der er sket en stor forandring i dit liv, er det vigtigt at overveje fremtiden. Det kan være svært i starten, men det er en del af sorgprocessen at definere, hvordan dit liv skal indrettes nu. Det gælder både praktiske ting i hverdagen og overvejelser om, hvad der fremover skal give dit liv glæde og mening.

Prøv at identificere, hvad der er særligt udfordrende for dig. Måske skal du have hjælp til at få lavet god mad og passe en sund livsstil eller til at finde ud af en eventuel ensomhed.

Tag fortiden med ind i fremtiden

Hvis du har mistet en fortrolig og/eller intim partner, kan du have brug for at trække andre mennesker tættere på dig og måske overveje et nyt parforhold.

Mange har tanker om, hvorvidt det er ok at blive glad og forelsket igen. Men lever man kun for det tabte, kommer det til at stå i vejen for livet. En sorg udelukker ikke ny kærlighed, for mennesker er i stand til at elske flere på én gang.

Så du kan leve dit liv i nutiden og samtidig have fortiden med dig og ære mindet om en tidligere partner.

Har du brug for hjælp?

At få støtte fra andre er hjælpsomt for de fleste, men også en udfordring, når man har det svært. Føler du, at din sorg har taget overhånd? Magter du ikke at passe ordentligt på dig selv eller bede andre om hjælp? Så tal med din læge, som kan oplyse dig om naturlige sorgreaktioner og forskellige muligheder for at få hjælp.

Sorggrupper, patientforeninger og kirker er nogle af de steder, der har tilbud for sorgramte.

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'. Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det her.

Når sorgen varer ved

Sorg er grundlæggende en normal og naturlig reaktion. Men hos nogle mennesker er sorgen så intens og langvarig, at den får store konsekvenser for helbredet både fysisk og psykisk.'

Tilstanden kaldes for vedvarende sorglidelse og er en ny diagnose hos Verdenssundhedsorganisationen WHO. Her er sorgen altopslugende og invaliderende for den ramte, som har svært ved at få dagligdagen til at køre med søvn, spisning, arbejdsliv og sociale relationer. 

Undersøgelser viser, at der blandt sørgende vil være 7-8 procent, som får en vedvarende sorglidelse. Risikoen er forhøjet i forbindelse med pludselige, uventede tab, selvmord og voldelige dødsfald. Forældre, som mister et barn, og psykisk syge er også mere udsatte.

God støtte fra omgivelserne og psykoterapi kan afhjælpe lidelsen.

Kilde: Mai-Britt Guldin, klinisk psykolog og seniorforsker i sorg på Aarhus Universitetshospital

Tilmeld dig Din guide til sundhed

Du kan hver måned få et nyt nummer af Din Guide til Sundhed, hvor du får gode råd om sundhed. 

Tilmeld dig her.