Udgivet d. 2. november 2017Kvinde med skuldersmerterDet er ikke altid skulderen, den er gal med, selv om man føler, at smerterne kommer derfra. Måske er nakken årsagen, og det kan man selv teste. 

Fysioterapeut David Høyrup Christiansen har været med til at sammensætte et enkelt øvelsesprogram til personer med skuldersmerter. De øvelser finder du her.

Men inden man går i gang med træningen, er det en god ide at tjekke, om smerterne overhovedet kommer fra skulderen. Det lyder måske fjollet, men mange tager faktisk fejl, og så har øvelserne ikke den samme virkning. 

Spørg dig selv:
1) Hvor ’sidder’ smerterne?

2) Hvilke bevægelser provokerer smerterne?

  • Smerter, som kommer fra skulderen  vil som regel:

­ - Mærkes på ydersiden/forsiden af skulderen

­ - Blive værre, når du løfter armen strakt  

  • Smerter, som kommer fra nakken og stråler ud i skulderen vil som regel:

­ - Mærkes på bagsiden af skulderen

­ - Blive værre, når man bevæger nakken (for eksempel ved at kigge fra side til side eller bøje hovedet forover og bagover) 

Hvis du er i tvivl, om øvelsesprogrammet passer til netop dine skuldersmerter, så søg vejledning hos din læge eller fysioterapeut.

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'. Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det her.

Kontakt egen læge ved:

  • Stærke smerter
  • Vedvarende gener
  • Skader mod skulderen og efterfølgende smerter

Kilde: Sundhed.dk

Hvad vil din egen læge vide:

  • Hvor længe har du haft skuldersmerterne?
  • Hvordan startede det hele?
  • Har du været udsat for en skulderskade? Hvad skete der?
  • Er der et arbejde eller aktiviteter, som især er belastende for skulderen?
  • Kan smerterne beskrives nøjagtigt?
  • Stråler smerten ud i armen? Hvor?
  • Er smerterne til stede i hvile? Om natten?
  • Kan du sige, hvilke bevægelser i skulderen som udløser smerter?
  • Kan du sige, hvilke belastninger af skulderen som udløser smerterne?
  • Har skulderen tidligere været ude af led?
  • Hvilke konsekvenser har skuldergenerne for dit arbejde eller andre daglige aktiviteter? 

Kilde: Sundhed.dk

Tilmeld dig Din guide til sundhed

Du kan hver måned få et nyt nummer af Din Guide til Sundhed, hvor du får gode råd om sundhed. 

Tilmeld dig her.