immunforsvar_grafik.JPGImmunforsvaret står på spring og reagerer, når vi bliver udsat for bakterier, virus og andre sygdomsfremkaldende organismer. Uden kroppens helbredshær ville vi hurtigt blive overmandet af alverdens sygdomme og lidelser.

Når immunforsvaret fungerer, som det skal, bemærker vi det ikke. Men hvis det er ude af balance og reagerer for lidt, for meget eller forkert, bliver vi syge.

I højsæsonen for influenza, snot og snue kan det være fristende at falde for hurtige løsninger, der lover at styrke kroppens bolværk mod sygdom i en ruf.

- Men der findes ingen lynkure, som kan opruste vores immunforsvar. Og det skal vi faktisk være glade for - ellers kunne vi alt for nemt komme til at forrykke den knivskarpe balance, der sædvanligvis sørger for, at immunforsvaret reagerer, som det skal, fastslår Bjarne Kuno Møller, ledende overlæge for Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital.

Immunforsvaret topper i teenageårene

Vores immunforsvar består af to dele: En medfødt immunitet, som menneskeheden har til fælles, og som har udviklet sig gennem tiderne, så den genkender mange af de bakterier, vi bliver udsat for. Og så vores eget personlige og erhvervede immunsystem, som vi hver især opbygger ud fra de virus og bakterier, vi har været udsat for. Det er også det system, vi træner til at reagere på forskellige sygdomme, når vi bliver vaccineret.

- De to immunsystemer spiller sammen og er afhængige af hinanden. Vores medfødte immunitet tager typisk brodden af de indtrængende ondsindede organismer, og så kan vores erhvervede immunsystem nedkæmpe dem, forklarer Bjarne Kuno Møller.

Vores immunforsvar bliver gradvist styrket gennem barndommen. Hos små børn bliver det erhvervede immunforsvar trænet, hver gang de bliver smittet og bliver snottede og får feber. I teenageårene er immunforsvaret i top, og derefter går det langsomt ned ad bakke. Hos ældre er immunforsvaret sårbart over for nye infektioner, som det ikke har været udsat for før. Det er en af grundene til, at man tilbyder gratis influenzavaccination til ældre.

Sygdomme snyder sig ind i kroppen

Cellerne i vores immunforsvar bliver dannet i knoglemarven, milten og lymfeknuderne. De befinder sig blandt andet i vores blod, i huden og i tarmen, hvor de patruljerer og holder udkig efter fremmede organismer.

- Der er faktisk flest immunceller i tarmen og i huden, for det er dér, vi er mest udsatte for angreb. Det myldrer med bakterier i vores tarme, og vores hud er sårbar over for bakterier, som kan trænge ind i kroppen via rifter og sår, uddyber Bjarne Kuno Møller.

Immunforsvaret spiller en rolle for alle sygdomme: Vi får infektioner, hvis det ikke er effektivt nok. Hvis det på den anden side overreagerer, kan vi få autoimmune sygdomme som leddegigt, psoriasis og sklerose. Cellerne i immunsystemet angriber fejlagtigt de celler, der udgør kroppens væv, så det ikke er infektionen i sig selv, men immunforsvarets reaktion på infektionen, der gør os syge.

Nogle sygdomme driver gæk med immunsystemet. De gemmer sig på forskellige måder, så immunforsvaret ikke kan reagere på dem. Eller ligger i dvale i kroppen og ser deres snit til at bryde igennem, når vi er svage. Kyssesyge, helvedesild, hiv og nogle typer af kræft er eksempler på lidelser, som på forskellig vis kan snyde selv et godt immunforsvar.

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'. Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det her.