Liste: Dette kan flytte kolesterol-tallet i den rigtige retning

Udgivet d. 5. maj 2020

Forhøjet kolesterol er en af hovedårsagerne til hjertekarsygdomme. Sygeplejerske og Ph.d.-studerende Berit Storgaard Hedegaard fra Klinik for Hjertesygdomme har en række råd om kolesterol-fornuftig levevis.

Kost Følg de generelle kostråd og spis sundt og varieret. Begræns dit sukkerindtag – også flydende sukker i form af sodavand, saftevand og juice. Undgå mættet fedt. Spis mindre kød fra firbenede dyr og mere fisk – gerne fede fisk som laks, makrel og sild. Spis gerne usaltede nødder hver dag. Spar på saltet.
Motion: Bevæg dig mindst 30 minutter om dagen, hvor du får pulsen op. Børn anbefales mindst en times daglig motion.
Alkohol: Følg Sundhedsstyrelsens anbefaling om højst 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Nogle patienter med tendens til forhøjet triglycerid tåler slet ikke alkohol.
Rygning: Undlad at ryge.
Vægt: Bevar din normalvægt.
Sov godt Få tilstrækkeligt med søvn og undgå stress.
Særlige diæter: Kure og diæter som ’low carb high fat’ kan give forhøjet kolesterol. ’Bodybuilder-kost’ med 18-20 æg om dagen, kan vi også kun advare imod. Alt med måde! Nogle kolesterolpatienter undgår grapejuice, indmad og skaldyr, men det er der ingen grund til, så længe det indgår i en sund og varieret kost.

Personer med arveligt forhøjet kolesterol skal dog tage særlige forholdsregler og tilbydes diætistvejledning og -behandling.
Kosttilskud: Fiskeoliekapsler, loppefrøskaller og hvidløg har hos nogle en gunstig virkning på kolesteroltallet.

Røde gærris er naturlige statiner, som kan have god effekt på forhøjet kolesterol, men også kan have statinernes bivirkninger. Det er vigtigt at fortælle lægen, hvis du tager kosttilskud, da det kan påvirke din øvrige behandling og risikoen for bivirkninger.

Der findes ingen dokumentation på, at kosttilskud reducerer sygelighed og dødelighed.
Sund levevis er ikke altid nok: Vær opmærksom på, at en sund livsstil ikke alene kan kurere tilstande som arveligt forhøjet kolesterol – der skal medicinsk behandling til.

Medicin eller ej?

Omkring en halv million danskere bliver behandlet mod forhøjet kolesterol. Der er mange myter om nødvendigheden af kolesterolmedicin. Her er en stribe fakta:

Du skal have medicin, hvis du har arveligt forhøjet kolesterol og/eller hjertekarsygdom.
Du skal sandsynligvis have medicin, hvis du har diabetes eller alvorlige nyresygdomme.
Forhøjet kolesterol kan skyldes andre sygdomme, som bør udredes først.
Hvis du har forhøjet kolesterol og i øvrigt er rask, skal beslutningen om medicin eller ej tages med udgangspunkt i din i det samlede billede af risikofaktorer.
Din praktiserende læge kan bl.a. bruge et særligt SCORE-skema med faktorer som køn, alder, blodtryk, kolesteroltal og rygning til at vurdere din risiko for hjertekarsygdom og død.
Statiner er de mest brugte lægemidler mod forhøjet kolesterol. Det er sjældent, at patienter ikke kan tåle statiner, men doseringen skal tilpasses personen og reguleres efter, om man f.eks. får andre former for medicin.
Behandlingen koster cirka 25 øre om dagen og er på den lange bane afgørende for både livslængde og sygdomsrisiko. Kolesteroltallet angives i millimol per liter blod. For hver millimol, man nedsætter LDL-kolesterolet i blodet, nedsættes risikoen for at dø af hjertekarsygdom med 22 procent.
Der forskes hele tiden i nye typer kolesterol-medicin. Blandt de seneste gennembrud er udviklingen af et medikament mod det særlige kolesterol Lp(a), som er arveligt og øger risikoen for blodpropper og andre alvorlige hjertekarsygdomme hos cirka 20 procent af befolkningen.