Udgivet d. 1. august 2017
Hele familien er kampklar og ladet op efter sommerferien, undtagen det ene barn, der pludselig nægter at gå i skole. Ondt i maven, halsen, hovedet, lyder forklaringen fra børneværelset, morgen efter morgen. Men hvad skal man som forældre gøre? Børnelægen giver gode råd om ’skolevægring’.
Mange forældre til mindre børn har hørt den sætning fra dybet af barnets seng. En seng, Emil, 9 år, normalt ikke gider spilde to sekunder for meget i, men denne morgen – lige efter ferien – er den pludselig verdens vigtigste tilflugtssted.
Ordene falder altid på et ualmindeligt dårligt tidspunkt; når familien i nogenlunde rette geledder og lynhurtigt skal mases ud af døren inden kl. 8.00. Det er særligt frustrerende efter en lang sommerferie. Far og mor skal tilbage på arbejdet, samtidig med at børnenes hverdag i skolen gearer op igen. Desuden havde Emil ikke ondt i maven i aftes. Ikke det, der ligner.
Forsøg at bevare overblikket
Det er hér, man som forælder skal tage en dyb indånding og hæve sig op over situationen i helikopterperspektiv. Opfordringen kommer fra Hanne N. Christensen, der er overlæge på Regionhospitalet Hernings børneafdeling. Det gælder især, hvis det sker hyppigt, at barnet klager over diffuse smerter og nægter at gå i skole.
Det sidste kaldes skolevægring i fagsprog, og betyder, at barnet af en eller anden grund ikke kan overskue skoledagen. At det er nervøst, måske ligefrem bange, for at træde over tærsklen til skolegården.
- Det er alvorligt, når et barn tilsyneladende har det så skidt, at skolen virker uoverkommelig. Jeg møder jo oftest børnene på et tidspunkt, når de fysiske symptomer skal tjekkes. Men jeg har stor forståelse for, at man som forælder i de indledende faser kan være i vildrede over, hvorvidt der er noget i vejen med barnets helbred. Under alle omstændigheder er det vigtigt at tackle problemet ét skridt ad gangen, siger børnelægen.
Stol på specialisterne fra barnets hverdag
Men hvad stiller man op med et barn, der tilsyneladende har ondt, og skal tvinges af sted?
- Hvis barnet ellers ikke er sygt, skal man så vidt muligt sørge for, at det kommer afsted. Når først et barn får lov at blive hjemme, forværres alt, og det kan være vanskeligt at komme videre derfra. Det første, man gør, er at tage kontakt til lærerne og høre, om de har observeret ændringer med barnet, siger Hanne N. Christensen.
Hun tilføjer, at det i forhold til de yngste skolebørn også er vigtigt at være bevidst om den store omvæltning, det er at begynde i skole.
- Det kan jo være, at der er indlæringsvanskeligheder, og at barnets hjerne allerede nu er på overarbejde, siger hun.
Hanne N. Christensens helt overordnede råd til forældrene er at samarbejde med de specialister, der omgiver barnet i hverdagen og søge deres hjælp i den rigtige rækkefølge. Først skal skolen som sagt inddrages. En skolepsykolog kan også blive nødvendig, og den praktiserende læge er også en naturlig person at opsøge – for at udelukke eventuelle medicinske sygdomme eller for at blive sendt videre til undersøgelser i sundhedssystemet.
Det tværfaglige samarbejde, som begynder i skolen, skal samtidig stille spørgsmål den anden vej til familien. Hvordan har barnet det derhjemme? Der kan godt være noget, som vælter de daglige rutiner for barnet.
Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'. Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det her.
