Udgivet d. 1. september 2021

Psykologen: Det kan du selv gøre, og her kan du få hjælp.

Ledende psykolog Lisbeth Frostholm fra Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital har en håndfuld gode råd dig, som lider af helbredsangst:

  • Prøv at tage en kort pause fra bekymringerne indimellem. De må gerne være der, men skal ikke flyde ud over det hele.

  • Indfør bekymringstid. Hvis tankerne kværner løs, kan du indføre bekymringstid – f.eks. 20 min om dagen – hvor du giver los for tankerne. Hvis bekymringerne dukker op på andre tidspunkter, kan du afvise dem, for de har jo allerede en plads i din kalender. Samme teknik kan bruges til at afgrænse tidsrum, hvor du f.eks. må læse eller se nyheder om sygdom.

  • Prioriter positive aktiviteter. Prioriter at gøre gode ting for dig selv og vælg positive aktiviteter, som giver en følelse af tryghed og ro.

  • Undgå at isolere dig. Tal med andre om din angst. Den bliver ikke mindre af, at den bliver gemt væk – tværtimod.

  • Kontakt din læge, hvis du er i tvivl, om du fejler noget, der kræver nærmere undersøgelse og behandling. Og fortæl lægen, hvis du har helbredsangst, så lægen kan tage hensyn til dette i samtalen med dig.
    Det gælder også, hvis du oplever symptomer på helbredsangst. Du bør overveje, om du har behov for hjælp, hvis:

    1. Angsten er begyndt at styre dit liv.
    2. Du undgår nødvendig kontakt med læge eller sygehus eller er afhængig af mange hyppige kontakter med din læge på grund af din angst.
    3. Din angst påvirker andre, f.eks. dine børn eller din partner.
    4. Angsten påvirker din søvn og evne til at fungere normalt.
    5. Angsten giver dig vedvarende fysiske symptomer.

Henvis dig selv

Hvis corona-pandemien har udløst eller forværret din helbredsangst, kan du i 2021 henvise dig selv til internetbaseret behandling.

Selvhenvisning er en ny måde at blive henvist på, hvor man selv tager den første kontakt i stedet for at blive henvist af for eksempel sin egen læge.

Man logger ind med NemID og udfylder et kort spørgeskema og en samtykkeerklæring. Hvis selvhenvisningen tyder på, at man har helbredsangst, modtager man en indkaldelse i e-boks til en forsamtale.

Selve behandlingen består af et 12-ugers selvhjælpsprogram med moduler bestående af tekst, videoer og øvelser, hvor man samtidigt løbende har kontakt med en psykolog via sin computer eller tablet.

Læs mere om helbredsangst og muligheden for internetbehandling

 

Sådan kan du støtte som pårørende

Det kan være slidsomt at være pårørende til en person med helbredsangst.

Tvangstanker, gentagne ritualer og overdreven frygt for sygdom og smitte kan begrænse og påvirke det fælles liv negativt.

Her er psykologens råd til pårørende:

  1. Tag personen med helbredsangst alvorligt. Lyt og vis forståelse, men prøv også at vise andre perspektiver, så angsten ikke bestemmer og styrer for meget.

  2. Tag symptomer på sygdom hos den helbredsangste alvorligt, men forslå f.eks., at I lige venter og ser, om de ikke er væk i morgen.

  3. Undgå at bekræfte den helbredsangste i, at han eller hun ikke fejler noget. Det hjælper her og nu, men er med til at vedligeholde angsten.

  4. Accepter, at helbredsangst er en sygdom, der skal behandles. Støt din nærtstående i at komme i behandling.


Kilde: Ledende psykolog Lisbeth Frostholm, Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital.

Læs også:

Psykologen: Helbredsangst kan ramme alle


Flere har oplevet symptomer på helbredsangst blusse op under corona-pandemien.

Læs mere her

Når bekymringer om sygdom tager magten


Her er 6 typiske tegn på helbredsangst.

Se symptomerne her