Udgivet d. 1. september 2021

Helbredsangst kan ramme alle. For nogle har Corona-pandemien fået symptomer på lidelsen til at blusse op. Heldigvis er der hjælp at hente, hvis din naturlige frygt for sygdom udvikler sig til en angstlidelse.

Det fortæller Lisbeth Frostholm, som er ledende psykolog i afdelingen Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital og professor på Aarhus Universitet. 

Det er sundt, at vi har en vis frygt for at blive syge og reagerer, hvis vi oplever symptomer på sygdom. Men nogle mennesker kan blive så optagede af helbredet, at det kammer over.

Helbredsangst er en angstlidelse, hvor man i sygelig grad bekymrer sig om at have eller få sygdomme, f.eks. kræft eller hjertesygdom. Angsten går ofte hårdt ud over livskvaliteten – både for den ramte og de pårørende.

Det skønnes, at 3-4 procent af befolkningen lider af helbredsangst. Omkring 1-2 procent af befolkningen er ramt i en sådan grad, at de vil kunne få hjælp af behandling.

–Trusler mod befolkningssundheden kan udløse helbredsangst. Alle de retningslinjer og informationer i pressen, der har været under corona-pandemien, har været med til at udløse helbredsangst hos nogle. Andre, som i forvejen led af helbredsangst, har oplevet en forværring af de symptomer, som allerede var til stede, fortæller Lisbeth Frostholm.

Fanget i et sygdomsunivers

Når man lider af helbredsangst, er man fanget i et sygdomsunivers, hvor tankerne kværner løs. Det kan være med et ængsteligt fokus på, hvad der sker i kroppen, så almindelig fordøjelse, lidt ømhed, små spændinger eller en begyndende forkølelse tolkes som tegn på alvorlig sygdom.

Andre menneskers sygdom eller blot at læse eller høre om forskellige lidelser kan også udløse dyb bekymring for eget helbred.

Helbredsangst kan også omfatte overdrevne og tilbagevendende bekymringer om andres helbred – f.eks. ens partner, børn eller børnebørn.

– Man lider af helbredsangst, når angsten fylder så meget, at det går ud over livskvaliteten. Når angsten begrænser ens liv og belaster familien, fordi man f.eks. fuldstændig isolerer sig fra omgivelserne eller kontrollerer andres adfærd for at undgå corona-smitte, siger Lisbeth Frostholm.

Helbredsangst kan ramme alle

Helbredsangst kan ramme alle, men rammer ofte mennesker, som i forvejen har en sårbarhed, forklarer Lisbeth Frostholm:

Man kan være sårbar, hvis man generelt let bliver ængstelig eller kæmper med stress eller depression. Måske har man tidligere været alvorligt syg eller har haft sygdom tæt inde på livet. Glædelige begivenheder som at stifte familie kan også udløse helbredsangst, måske fordi man så føler sig tynget af ansvar.

Mænd og kvinder fordeler sig ligeligt blandt patienter med helbredsangst. Børn ned til syvårsalderen kan vise tegn på helbredsangst.

– Før i tiden blev mennesker med helbredsangst ofte betragtet som hypokondere, som bare skulle tage sig sammen. I dag ved vi, at helbredsangst er en almindeligt forekommende angstlidelse, og man kan få hjælp af eksperter, blive behandlet og få det bedre. Behandling kan hjælpe til, at man kan bruge mindre af sit gode liv på helbredsbekymringer og i stedet fokusere på noget, der giver mere mening, siger Lisbeth Frostholm.

Læs også:

Når bekymringer om sygdom tager magten


Her er 6 typiske tegn på helbredsangst.

Se symptomerne her

Sæt din helbredsangst på pause


Sådan henviser du dig selv til behandling på nettet.

Klik og se hvordan du kan få hjælp