medicinkøb.jpg

Køb kun smertestillende håndkøbsmedicin steder, der lever op til de danske myndigheders krav.

Farmaceut Lise Bakkestrøm Rosenbæk råder til, du køber smertestillende håndkøbsmedicin i fysiske butikker i Danmark eller i netbutikker, som er registreret som hjemhørende i Danmark.

– Bestil ikke medicin andre steder på nettet, siger hun og gør opmærksom på, at selvom en netbutik har danske tekster, så er det ikke sikkert, at butikken er dansk og overholder de danske myndigheders krav.

Du skal være fyldt 18 år for at kunne købe smertestillende håndkøbslægemidler.

Hvis du er under 18 år, kan du kun købe medicinen, hvis du har en recept på det. Reglerne skal bl.a. forhindre, at unge bruger smertestillende håndkøbsmedicin uhensigtsmæssigt.

På rejse: Tag medicin med hjemmefra

Det kræver opmærksomhed at købe medicin på et apotek i udlandet, hvor lægemiddelstofferne kan have andre navne.

Der kan være tale om helt andre doser eller kombinationspræparater, som kan påvirke andre sygdomme og virkningen af anden medicin, som du tager, pointerer farmaceuten.

Hvis du regner med at få brug for smertestillende håndkøbsmedicin på rejser i udlandet, anbefaler Lise Bakkestrøm Rosenbæk, at du tager det med hjemmefra.

Det kræver hverken et pillepas eller en særlig attest at medbringe smertestillende håndkøbsmedicin på rejser. Opbevar altid medicinen i den originale emballage, så toldere og politi kan se, hvad du har med.

Læs også:

Smertestillende håndkøbsmedicin: Her er dit førstevalg

Smertestillende håndkøbsmedicin: Her er dit førstevalg

Panodil, Pamol, Ipren, Kodimagnyl … Det kan være svært at gennemskue, hvad der bedst, når musklerne gør ondt, og hovedpinen værker.

Et langtidsforbrug af smertestillende håndkøbsmedicin kan give bivirkninger

4 ting, du skal vide om smertestillende håndkøbsmedicin

pillerihånd.jpg

Håndkøbsmedicin skal opbevares og kasseres med omtanke.

4 gode råd til at undgå ubehagelige oplevelser med din medicin

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'. Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det her.