Udgivet d. 4. februar 2021scale_1200x628.jpg

Overvægt kan være farligt for helbredet. Professor Bjørn Richelsen forklarer hvornår og hvorfor.

Måske har spejlet eller bukseknappen allerede sladret. Ellers kan en lommeregner og et målebånd give dig et praj:

Er du overvægtig, og kan det være risikabelt for dit helbred?

– Vi bruger BMI (Body Mass Index) til at definere, om man er overvægtig. Men det har også betydning, hvor fedtet sidder, forklarer Bjørn Richelsen, professor og overlæge på Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet.

BMI kan ikke stå alene

Et stigende BMI udgør en risiko for helbredet. Men udregningen kan ikke stå alene, for noget af fedtet i kroppen er farligt, mens andet ligefrem kan forebygge helbredsproblemer, fortæller Bjørn Richelsen:

– Fedt på lårene og bagdelen i selskab med en slank talje udgør ikke en sundhedsrisiko, hvorimod fedt om maven og i bughulen øger risikoen for livsstilssygdomme som type 2–diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og nogle typer kræft.

Hold øje med taljemålet

Er dit taljemål højt, har du sandsynligvis for meget fedt på kroppen og kan have sundhedsmæssig gavn af at tabe dig.

  • Kvinder med et taljemål op til 80 cm har normal risiko for sygdom. 81–88 cm giver en let øget risiko, og over 88 cm en øget risiko.  

  • Hos mænd er de tilsvarende mål op til 94 cm (normal risiko), 95–102 cm (let øget risiko) og over 102 cm (øget risiko). 

– Et BMI på 25–30 og et højt taljemål kan sammen med et tjek af blodtryk, blodsukker og kolesterol give et klart billede af, om vægten udgør en trussel for helbredet, siger Bjørn Richelsen. 

– Jeg taler om sundhed her – ikke om et par ærgerlige kilo op til sommersæsonen, understreger han.

Bagsiden af velfærdssamfundet

Antallet af overvægtige er steget de sidste 40–50 år og stiger fortsat – både i Danmark og på verdensplan.

– Det er bagsiden af det moderne velfærdssamfund, hvor vi har adgang til mad døgnet rundt og er fysisk inaktive på jobbet og foran diverse skærme i fritiden. Øget energiindtag og mindre bevægelse bliver til ekstra energi, der lagrer sig som fedt, opsummerer han.

Halvdelen af danskerne har i dag et BMI over 25. Hver femte er svært overvægtig med et BMI over 30. Sådan så det bestemt ikke ud for 50 år siden, bemærker Bjørn Richelsen.  

Kvinder og mænd fordeler sig ligeligt blandt de overvægtige, men sociale forhold spiller en rolle:

Personer med kort uddannelse og lav indkomst har 3–4 gange så høj risiko for overvægt som personer med lang uddannelse og høj indkomst, slutter professoren.

Udregn dit BMI

Du skal kende din vægt og højde for beregne dit BMI:

Dividér din vægt (i kg) med din højde (i meter) gange din højde (i meter).

Eksempel: En person vejer 75 kg og er 1,70 m høj:

75 / (1,70 x 1,70) = 25,9.

Et BMI på 25–30 defineres som overvægt, og et BMI over 30 er svær overvægt. 

Corona–nedlukning påvirker vægten

Har du taget på under corona–pandemien? Så er du ikke alene.

Mange har fået ekstra sul på kroppen efter måneder med hjemmearbejde og nedlukning af fritidsaktiviteter, træningscentre osv.

Undersøgelser fra blandt andet England viser, at 30–40 procent har taget 1½ til 2 kg på under pandemien.

– Det er lige efter bogen: Der er øget risiko for at tage på, når vi er mindre fysisk aktive i det daglige, men spiser og drikker som vi plejer – eller måske endda lidt ekstra, forklarer Bjørn Richelsen. 

Kuren mod uønskede corona-kilo er den samme – bare med omvendt fortegn: Øget fysisk aktivitet og lidt ændringer af kosten.   

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'. Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det her.

Læs også: