Er du benhård eller er der risiko for, at du har porøse knogler? Speciallæge Marie Juul Ørnstrup gør dig klogere på folkesygdommen, som mange først opdager, når de får et knoglebrud.

Knogleskørhed svækker knoglerne og gør dem porøse, så de lettere brækker.

Hver 3. kvinde og hver 6. mand over 50 år har knogleskørhed – det er cirka 550.000 danskere. Men flertallet ved ikke, at de har lidelsen, og mange får først diagnosen, når de eksempelvis brækker hoften eller underarmen ved mindre uheld eller fald på samme niveau så som gulvet eller fortovet.

– Det er vigtigt at være opmærksom på sygdommen, så man kan forebygge knoglebrud og komme i behandling. Har man først haft et knoglebrud, er der markant øget risiko for nye brud, fortæller speciallæge i endokrinologi Marie Juul Ørnstrup fra Regionshospitalet Herning.

Knogleskørhed er drilsk, for lidelsen giver ingen symptomer før man oplever sit første knoglebrud - typisk i hoften, underarmen eller som et sammenfald i ryggen.

Men det behøver ikke at komme så vidt, før lægerne kan stille diagnosen. En skanning af knoglernes mineralindhold kan hurtigt vise, om du har porøse knogler.

Tjek listen: Har du risiko for knogleskørhed?

Selvom du måske ikke har haft et knoglebrud endnu, er der en række risikofaktorer som er værd at være opmærksom på, hvis du er kvinde efter overgangsalderen eller er mand over 50 år:

  • Hvis dine forældre, søskende eller børn har knogleskørhed.

  • Hvis du kom tidligt i overgangsalderen, dvs. før 45 år.

  • Hvis du er meget slank og har et BMI under 19.

  • Hvis du er meget lidt fysisk aktiv.

  • Hvis du ikke får tilstrækkeligt med kalk og D–vitamin.

  • Hvis du ryger.

  • Hvis du har et stort alkoholforbrug (over 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd).

  • Hvis du er over 80 år.

  • Hvis du er blevet lavere eller mere rundrygget, end du hidtil har været.

  • Hvis du får medicin med binyrebarkhormon.

  • Hvis du lider af svimmelhed eller sygdomme, som øger risikoen for fald.

  • – Tag en snak med din praktiserende læge og bed om en knogleskanning, hvis du er i en af disse risikogrupper for knogleskørhed, opfordrer Marie Juul Ørnstrup.

Overaktive knoglespisende celler

Marie Juul Ørnstrup forklarer, at kroppens knogler består af levende væv, som udskiftes hele livet igennem. Årligt fornyes cirka 10 procent af vores knoglevæv. Det sker i et samspil mellem knoglespisende og knogleopbyggende celler.

Frem til 30-35 års alderen bliver vores knogler stærkere og stærkere. Derefter går det ned ad bakke – de knoglespisende celler bliver mere aktive og effektive end de knogleopbyggende celler, og derfor mister vi hvert år omkring 1 procent knoglemasse.

Samtidig er knoglerne kroppens kalkdepot – hvis vi ikke får tilstrækkeligt med kalk gennem kosten, forsyner organismen sig fra knoglerne.

– Kosten spiller en vigtig rolle hele livet: hvis knoglerne ikke er opbygget tilstrækkeligt, er der mindre at tære på senere. Og hvis indtaget af kalk og D-vitamin i kosten er utilstrækkeligt, vil knoglerne hurtigere udtyndes, fastslår Marie Juul Ørnstrup.

Ifølge Osteoporoseforeningen har knogleskørhed mindst 35.000 knoglebrud på samvittigheden hvert eneste år. Hertil kommer omkring 12.000 rygsøjle-sammenfald, som ikke registreres.

Læs også: 

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'. Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det her.