Udgivet d. 1. august 2019AnneLene1200x628.jpg

For højt eller for lavt stofskifte øger risikoen for andre lidelser.

Stofskiftet er noget, vi typisk forbinder med kroppens vægt: ”Jeg er overvægtig, så jeg har nok et lavt stofskifte” eller ”Du må have et højt stofskifte, siden du kan spise så meget uden at tage på.”

Men stofskiftet handler om meget mere end kroppens forbrænding af mad og drikke, siger Anne Lene Riis, som er overlæge på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Horsens:

– Stofskiftehormon påvirker alle kroppens celler og har stor betydning for vores fysiske helbred og psykiske velvære.

Kroppens stofskiftehormoner reguleres i et samspil mellem hypofysen og skjoldbruskkirtlen.

Skjoldbruskkirtlen, som ligner en sommerfugl, sidder forrest på halsen på hver side af luftrøret lige over kravebenene. Kirtlen vejer normalt 20-30 gram og en forstørret skjoldbruskkirtel kaldes en struma.

Skjoldbruskkirtlen producerer stofskiftehormonerne T3 og T4 og mængden af stofskiftehormon reguleres via hypofysen - en kirtel under hjernen, som producerer hormonet TSH, Thyroideastimulerende Hormon.

– Stofskiftehormonerne holder alle kroppens celler i gang. Så hvis man producerer for meget, går det for hurtigt, og producerer man for lidt, går det for langsomt, forklarer Anne Lene Riis.   

Alle mennesker kan få en stofskiftesygdom

Der er flere forskellige sygdomme, som kan ramme stofskiftet. Godartede knuder i skjoldbruskkirtlen kan producere for meget hormon. Skjoldbruskkirtlen kan helt mangle efter en operation eller være sat ud af funktion enten spontant eller som følge af en medicinsk behandling.

En almindelig årsag til stofskiftesygdom er såkaldte autoimmune lidelser, hvor kroppen danner antistoffer mod skjoldbruskkirtlen, så produktionen af stofskiftehormon bliver overaktiveret eller for sparsom. Medicin mod andre sygdomme kan også påvirke stofskiftet.

Alle mennesker kan få en stofskiftesygdom, men der er 6 gange så mange kvinder som mænd, der bliver ramt. Risikoen for at få en stofskiftelidelse stiger med alderen.

– En blodprøve hos lægen viser, om kroppen producerer for lidt eller for meget stofskiftehormon. Hvis det er tilfældet, kan medicin rette op på ubalancerne, uddyber Anne Lene Riis. 

Rygning øger risiko for bøvl med stofskiftet

Ifølge overlægen kan man ikke selv ændre sit stofskiftehormon ved at spise en særlig kost. 

Rygning påvirker derimod stofskiftet:

– Rygning øger risikoen for at få for højt stofskifte. Vi råder også stofskiftepatienter til at kvitte tobakken, for sygdommen får et mildere forløb, når man ikke ryger,” fastslår hun. 

Hvis du vil vide mere om stofskiftesygdomme, anbefaler Anne Lene Riis at læse på Sundhed.dk  eller hos patientforeningen Stofskifteforeningens hjemmeside.

Få styr på stofskiftet omkring graviditet og fødsel

Stofskiftehormon har stor betydning for fosterets udvikling, så hvis man har en stofskiftesygdom, er det vigtigt, at den bliver reguleret før og under en graviditet. Gravide med stofskiftelidelser vil typisk blive fulgt tæt med månedlige blodprøver på stofskifteklinikken på hospitalet.

Kvinder, som lige har født, har øget risiko for at få stofskiftesygdom. Det rammer cirka 5% af alle fødende kvinder. Symptomerne kan nogen gange minde om en fødselsdepression. Derfor er det vigtigt at søge læge, hvis man har det dårligt efter en fødsel. I løbet af et år efter fødslen vil stofskiftet typisk være normaliseret igen, men nogle har brug for medicin i en periode. 

Kilde: Overlæge Anne Lene Riis, Regionshospitalet Horsens.

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'. Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det her.