Publiceret marts 2018Omsorg til omsorgsgiveren

Når et menneske rammes af alvorlig sygdom, ændres livet for hele familien. Også de pårørende har brug for støtte, men udmattes og isoleres ofte i kampen for den syge. 

- Vi kan ikke tage sorgen og ansvaret fra de pårørende, men vi kan hjælpe dem til at kunne håndtere dagligdagen. 

Sådan udtrykker Pia Riis Olsen, klinisk sygeplejespecialist, et af sine vigtigste omdrejningspunkter i arbejdet med alvorligt syge og deres familier i Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. 

Hun har i en årrække praktiseret og forsket i netværksfokuseret sygepleje, som er en professionel håndsrækning til patienter, pårørende og andre i deres sociale netværk. Et program, der også giver omsorg til omsorgsgiverne. 

Bl.a. har hun indført personlige netværksmøder til patienter og deres sociale netværk på afdelingen. 

”Jeg er rask og skal ikke klage”

Indsatsen handler om at aktivere hele patientens netværk, særligt de ydre cirkler af mennesker, som familien ikke har tænkt på eller haft overskud til at kontakte. Den pårørende står ofte alene med det ansvar at involvere og informere andre og får kun kontaktet de absolut mest nødvendige. Det udelukker mennesker, som ellers kunne gøre en enorm forskel. 

- Vi kalder dem ’de betydningsfulde andre’. Det kan, ud over venner, være naboer, kolleger, arbejdsgivere, den praktiserende læge, sagsbehandleren … Alle, som kan bidrage til at gøre sygdomssituationen nemmere at leve med, forklarer Pia Riis Olsen og fortsætter: 

- Ofte er den pårørende fuldkommen udmattet og overladt til sig selv med sine følelser. Der er simpelthen ikke kræfter til at mobilisere omgangskredsen og bede om hjælp. Og som nærtstående til en sygdomsramt har man en tendens til at tænke: ’Jeg er rask og skal ikke klage’. Man vil jo gøre alt i verden for den, man elsker, og undertrykker derfor sine egne behov. Men det er ikke fair, at nogen skal opleve den ensomhed, siger sygeplejersken. 

Hvis vi kunne få venner på recept

Hun tilføjer, at det voldsomme pres på pårørende i det lange løb kan skade deres helbred og evne til at fungere i hverdagen. Aflastning er nødvendigt for at kunne tackle livet uden for hospitalets mure.

Pia Riis Olsen og hendes kolleger på Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital tænker tit: ’hvis vi kunne give venner på recept, så skulle vi gøre det’. Venner er nemlig rigtig god medicin. 

Hospitalsteamet står for at arrangere netværksmøder, så alle parter inddrages samtidigt og møder de fagpersoner, der har ansvar for pleje og behandling af patienten. 

- Fra hospitalets side stiller vi vores ekspertise til rådighed. Vi sørger for at invitere relevante fagpersoner: læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, egen læge osv. Patienten og familien inviterer selv de, der betyder noget for dem i deres livssituation. Dem de gerne vil involvere. Vi holder ofte møder med op til 25 personer, siger Pia Riis Olsen.

Børnene skal køres til fodbold – og arbejdsgiveren kende behandlingsforløbet

Hun understreger, at venner og bekendte i langt de fleste tilfælde gerne vil hjælpe den kriseramte familie, men det kan være svært at byde ind.

- Vi danskere kan være påholdende og tøver med at række ud til andre i nødsituationer – vi skal have et skub. Det handler om hjælp til de små, praktiske ting i hverdagen: Børnene skal køres til fodbold, græsset slås, fryseren fyldes op. Og til de store ting: Arbejdsgiveren – også til den pårørende – skal indvies i behandlingsforløbet, så vilkårene kan gøres mere fleksible i en periode.

(Foto: Niels Åge Skovbo)

Symptomer, du skal være OBS på

Det kræver ufattelig meget energi at være tæt på en kritisk syg person, og man glemmer ofte at holde øje med sin egen trivsel.

Disse symptomer bør du som pårørende være opmærksom på. De kan betyde, at du er overanstrengt og har brug for ekstra hjælp fra fagpersonale, venner eller andre i netværket: 

  • Du har kortere lunte end normalt
  • Du oplever ofte humørsvingninger
  • Du har svært ved at koncentrere dig
  • Du oplever voldsom bekymring eller angst
  • Du føler afmagt og stor sårbarhed 

Kilder: Sundhed.dk m.fl.

 

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'. Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det her.