Mogens Strange Hansen tilser patient

Danskerne dyrker masser af motion i fritiden. Men mange af os glemmer at lytte til kroppens advarsler, når den drives for hårdt rundt i manegen. 

6 ud af 10 voksne og 8 ud af 10 børn dyrker regelmæssig motion. Det viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut. Sofakartoflerne er stadig i undertal, heldigvis; det gavner i den grad helbredet at røre sig.

Når det så er sagt, er vi danskere også meget travle og målrettede. Vi har måske en tendens til at kaste os ud i en sportsgren, for eksempel løb, og knokle over evne. Det kan slide på kroppen og give belastningsskader.

Håndbold og fodbold giver flest skader

På Idrætsklinikken, Regionshospitalet Silkeborg, har overlæge Mogens Strange Hansen og hans team samlet mange års erfaring med motionsskader. Holdet består af ortopædkirurger, reumatologer og fysioterapeuter.

- Vi ser en del håndboldspillere og fodboldspillere på klinikken, og når skisæsonen sætter ind i vinterferien, kan vi også forvente et rykind, fortæller overlægen.

Han remser følgende skader op, som fylder mest i journalerne:

  • meniskskader
  • korsbåndsskader
  • ledskred i knæskaller
  • betændelse i achillessener
  • ankelskader

Den førstnævnte, meniskskaden, sker ofte for folk, der dyrker kontaktsport, for eksempel håndbold og fodbold. Den kan både opstå akut, men også gradvist.

Tester skader for hurtigt

At man vrider om på anklen til firmafodbold eller skvatter over en træstub på løbeturen i skoven, kan ikke forhindres. Uheld hører med til motion. Men de smerter, som opstår på grund af slid og forkert træning, kan tages i opløbet.

- Det er en rigtig dårlig idé at være for hård ved sin krop, når den signalerer et problem med smerte. Vi kan se, at nogle idrætsudøvere tester skader for hurtigt – de skal lige tjekke, om knæet alligevel kan tåle en omgang, selv om det gør ondt. Det er det værste, man kan gøre. En belastningsskade skal trænes langsomt op med lette øvelser, som styrker de ramte områder, siger Mogens Strange Hansen.

Ondt skal altså ikke fordrives med ondt. Overlægen er meget kategorisk, når man spørger, hvilke motionsformer man bør undgå i et genoptræningsforløb:

- Dem, der gør ondt.

Han ser ofte, at unge håndboldspillere, som kommer ind med korsbåndsskader, kan være meget utålmodige efter at komme i gang igen. Forståeligt nok, det er jo ofte en del af deres identitet at dyrke den sport. Men et overrevet korsbånd kan tage 1 år at træne op, og risikoen for nye skader stiger ved at presse leddene.

Læs også:

http://www.rm.dk/om-os/aktuelt/nyt-din-guide-til-sundhed/sportskader-august-2017/lob-ikke-igennem-smerten/
Søg læge ved de her 5 idrætsskader

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'. Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det her.