Udgivet d. 30. maj 2018

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Stress er en helt naturlig reaktion, hvis du er under pres og skal præstere lidt ekstra i en kortere periode. Til gengæld kan stress gøre os syge, hvis det står på i længere tid. Psykologerne Sabrina Guastella og Lisa Nelholt fra Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning fortæller, hvilke symptomer du skal være opmærksom på.

Eksamen. Deadlines. Ekstra travlhed op til ferien. Pulsen dunker, adrenalinen pumper, og du har tunnelsyn. Bare rolig: Det er helt ok, hvis du er under pres og skal præstere lidt ekstra i en kortere periode.

Men det er ikke sundt, hvis tilstanden kører hele tiden uden afgrænsninger.

-Kroppen fungerer stadig, som om den lever i fortiden, da det var vigtigt at kunne flygte eller kæmpe, når man blev truet på livet. Blodet pumper ud til hjernen og musklerne, og stresshormoner giver ekstra kræfter. Så er det vigtigt at restituere bagefter, og det sker ikke, hvis kroppen hele tiden er i alarmberedskab, forklarer psykolog Lisa Nelholt.

Kort lunte og grådlabil
Langvarig stress kan give helbredsproblemer. De første tegn på stress er typisk søvnløse nætter og bøvl med hukommelsen og koncentrationen. Energien er i bund, og humøret forandrer sig: man bliver kortluntet, irritabel, grådlabil og mere vred end sædvanligt. Humoren forsvinder, og det samme gør lysten til at være sammen med andre mennesker.

Kroppen kan reagere med galoperende hjerte, hovedpine, træthed og trykken for brystet.

Først skal symptomerne undersøges
Men det er ikke sikkert, at der er tale om stress, selv om du har symptomerne.

Stress har ikke sine egne entydige symptomer og kan heller ikke diagnosticeres med en blodprøve.

-Symptomerne kan også dække over alt muligt andet – for eksempel angstlidelser, stofskiftesygdom eller depression. Derfor er det en god ide først at gå til sin praktiserende læge, som kan skille tingene ad, opfordrer psykolog Sabrina Guastella.

Fra overbelastning til kollaps
Det er ofte nogle genkendelige faser, når folk bliver syge af stress som følge af overbelastninger på jobbet eller i privaten, fortæller de to psykologer:

-Typisk står belastningen på i månedsvis, hvor man overhører kroppens signaler, bider tænderne sammen og forsøger at klare udfordringerne. Nogle bliver ineffektive og begår flere fejl, selv om de bruger stadig mere tid og energi på opgaverne og udelukker alt andet. Andre virker velfungerende, lige indtil den berømte dråbe får bægeret til at flyde over, og kroppens reaktioner ikke kan ignoreres længere.

-Det er naturligvis godt, hvis man kan få øje på det og gribe ind, før det kommer så vidt, siger psykologerne.

Læs også:

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'. Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det her.

 

Stress kan ramme alle

Topchefer, nedskæringsramte ansatte eller ’ja-hatte’, som altid stiller op med hjemmebagte kager. Tænker du, at det er nogle af dem, som typisk bliver ramt af stress? Så tænk om igen, for det er en myte, at stress kun rammer bestemte typer.

Alle mennesker kan blive overbelastede, når vores ressourcer og de krav, der stilles til os – fra andre eller os selv – er en ligning, som ikke går op. Men ligningen og vores sårbarhed over for den er forskellig for os hver især. Derfor kan stress ikke sættes på en fast formel. 

Kilder: Sabrina Guastella og Lisa Nelholt, Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning.