Udgivet d. 7. juli 2022

Psykologen: Lav en plan for en gradvis optrapning af arbejdet – og tilpas den undervejs, hvis den ikke holder.

Det kan være svært at vende tilbage til arbejdet, når man har været sygemeldt med stress.

– I den første periode har man ikke sin fulde arbejdskapacitet og modstandskraft. Man bliver fx hurtigere træt, mister overblikket og kan være følsom over for støj og lys, forklarer Morten Vejs Willert, psykolog på Arbejdsmedicin på Aarhus Universitetshospital.

Det virker intimiderende, fordi vi er mere sårbare, vi svinger i vores følelser og kan ikke det, vi plejer at kunne.

– Normalt ’køber’ vores arbejdsgiver vores professionelle og personlige kompetencer, mens vi har vores inderste, private liv for os selv. Men i forbindelse med stress bliver det private som fx følelser og træthed mere synligt på arbejdspladsen, uddyber psykologen.

God planlægning og klare aftaler er vejen til en vellykket jobopstart. De fleste oplever dog, at planerne skal justeres undervejs, for det er vanskeligt at forudsige et præcist forløb flere måneder ud i fremtiden.

– Der går ikke en lige linje, fra vi har det værst på grund af stress, og til vi er os selv igen. Det går frem og tilbage undervejs, uddyber Morten Vejs Willert.

Symptomerne kommer bare

Et stress-forløb kulminerer typisk med en sygemelding – ofte med svære stresssymptomer, fx søvnløshed og koncentrationsbesvær. Så følger der en periode med bedring i symptomerne, inden man kan begynde at tænke på en opstart.

– Det første møde med arbejdspladsen kan fx være en kaffeaftale eller en sygefraværssamtale. Her er det normalt at reagere med stresssymptomer, for kroppen og psyken husker og reagerer på den sidste tid op til sygemeldingen, hvor man typisk har været meget belastet, fortæller Morten Vejs Willert.

Der er ingen klare retningslinjer for, hvornår man er klar til at begynde at arbejde igen. Det har blandt andet betydning, om der er mulighed for at tage skånehensyn på arbejdspladsen.

– Det kan anbefales at lave en plan for en gradvis optrapning af arbejdstimer og arbejdsopgaver i takt med at stress-symptomerne, der begrænser den sygemeldte, aftager, siger psykologen.

– Symptomerne er vi ikke selv herre over – de kommer bare. Men vi kan skrue på timer og opgaver, pointerer han.

Trin for trin

Hvis vi ser det som en trappe, skulle det gerne være sådan, at vores arbejdsevne er øget frem til, at vi kan gå et trin op i arbejdsopgaver og timer. De fleste oplever dog, at når de går et trin op, sker der en øgning i symptomerne, der trykker arbejdsevnen lidt tilbage. Måske lægger symptomerne sig i løbet af nogle dage, hvorefter arbejdsevnen stiger frem til næste trin på trappen. Går alt efter planen, kan mønsteret gentage sig over de måneder, gentoptrapningen tager.

Ofte holder planen dog ikke, fordi der sker et øget pres på arbejdsevnen. Så skal planen justeres – fx ved at forlænge et trin med et antal uger eller gå et trin ned, så arbejdsevnen kan nå at følge med, inden man tager det næste trin op ad trappen.

– Så læg en plan, men forvent, at den skal justeres undervejs for de flestes vedkommende. Derfor er det også en god idé at have planen som fast punkt på dagsordenen for sygefraværssamtalerne med den nærmeste leder. Så kan I tale om, hvordan det går, og om der er behov for at justere planen for at komme i mål, anbefaler Morten Vejs Willert.

Når I planlægger behovet for skånehensyn, er det en god idé at gå konkret til værks i beskrivelsen af arbejdsopgaver og vurderingen af arbejdsanstrengelsen, anbefaler han.

I kan fx lave et skema med arbejdsopgaver, deadlines, møder, samarbejde med andre osv. Hver opgave kategoriseres efter, hvordan man aktuelt kan klare den: Grøn: kan klare den. Gul: kan klare den med anstrengelse. Rød: har svært ved at klare den nu.

Læs også:

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'. Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det her.