vaccinationDer er mange myter om vaccinationer. Her er videnskabens svar på de mest udbredte misforståelser:

  1. Myte: MFR-vaccinen kan give autisme.

    Svar: Nej! Der er absolut ingen sammenhæng. Vaccinationen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) øger på ingen måde risikoen for at udvikle autisme. Det er blevet bevist i en stor dansk undersøgelse, som entydigt maner denne myte i jorden.

  2. Myte: Der er kviksølv i vacciner.

    Svar: Nej! Der er ikke kviksølv i influenzavaccinen eller vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet. Kviksølvsaltet thiomersal blev tidligere brugt i små doser som konserveringsmiddel i vacciner, men har ikke været brugt i gængse vacciner i årevis.  

  3. Myte: Der er aluminium i influenzavacciner.

    Svar: Nej, der er ikke aluminium i influenzavacciner. Aluminium bliver derimod brugt som hjælpestof i de fleste vacciner, som ikke består af levende bakterier eller virus. Det gælder blandt andet Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinen i børnevaccinationsprogrammet.

    Aluminium stimulerer effektivt immunsystemet til at reagere på vaccinen, så den kan give langvarig modstandskraft.

    Aluminium er ikke farligt, men det er en kendt og ikke-alvorlig bivirkning, at småbørn kan udvikle kontaktallergi med kløende knuder - også kaldet aluminiumsgranulom - efter at være blevet vaccineret. Det sker for under 1% af de vaccinerede.

    Tilstanden kan være generende, men er forbigående for langt de fleste.

    (Kilde: Statens Serum Institut)

  4. Myte: Influenzavaccinen er overflødig, for man ved ikke på forhånd, hvilken type influenza, der rammer.

    Svar: Nej! Det er rigtigt, at vaccinen aldrig vil være 100 procent sikker, men der er alligevel en væsentlig lavere risiko for at få influenza, hvis man bliver vaccineret. Ældre, kronisk syge, svært overvægtige og gravide har øget risiko for at blive alvorligt syge af influenza. For dem er en delvis beskyttelse mod influenza bedre end slet ingen beskyttelse. Desuden forebygger vaccinen lidelser som lungebetændelse og blodprop i hjertet.

  5. Myte: Kroppens immunsystem bliver stærkere af sygdom, ikke af vacciner.

    Svar: Nej! For de sygdomme, som vi vaccinerer mod, er farlige for mennesker og for samfundet. Er man for eksempel ikke beskyttet mod mæslinger, kan man få et alvorligt sygdomsforløb. Det samme gælder HPV, som kan forårsage kræft. Ved at blive vaccineret beskytter du ikke kun dig selv. Du risikerer heller ikke at blive smittebærer og overføre virus til andre, selvom du selv er rask. 

  6. Myte: Børnevaccinationer er overflødige i Danmark. De sygdomme, de beskytter mod, er stort set udryddet. 

    Svar: Nej! Det er rigtigt, at mange smitsomme sygdomme stort set er udryddet her i landet, men de vil komme igen, hvis vi ikke vaccinerer. De findes stadig andre steder i verden, så smitten kan komme via besøgende i landet, og når vi selv rejser. Derfor ser vi ind imellem små udbrud af mæslinger blandt danskere, som ikke er vaccineret eller ikke har haft sygdommen. 

  7. Myte: HPV-vaccinen giver bivirkninger som uforklarlige smerter, kronisk træthed og pludselige besvimelser.

    Svar: Nej! Alle vacciner kan have bivirkninger. Men når det gælder HPV-vaccinen, viser undersøgelser ingen sammenhæng mellem vaccinen og symptomerne, som den har været under mistanke for at udløse.

  8. Myte: Befolkningsgrupper, som ikke er vaccineret, har færre sygdomme og diagnoser, end vaccinerede har.  

    Svar: Nej! Man kan sikkert finde befolkningsgrupper, som lever meget isoleret og har færre infektioner end andre, selvom de ikke er vaccineret. De møder ikke andre og bliver derfor ikke udsat for smitte. Men der er endnu ingen seriøse forsøg med sammenlignelige befolkningsgrupper, der viser en sammenhæng. 

  9. Myte: Vacciner er ikke 100 procent sikre – du kan stadig risikere at blive smittet.

    Svar: Fakta! Sådan er det. Der er ingen vaccine, der sikrer dig 100 procent, men mange af vores vacciner kommer meget tæt på. Det gælder blandt andet for mæslinger, stivkrampe og polio. Immuniteten kan blive mindre med årene, men en vaccine er altid bedre end ingenting.

 

Kilder:
Professor Lars Østergaard, Aarhus Universitetshospital
Afdelingslæge Palle Valentiner-Branth, Statens Serum Institut

Artiklen her er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev 'Din Guide til Sundhed'. Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det her.