Region Midtjylland har godt 1,3 millioner indbyggere og dækker et areal på cirka 13.000 kvadratkilometer - svarende til 30 procent af Danmarks areal.

Regionen strækker sig på tværs fra Vesterhavet til Kattegat, det vil sige omkring 200 kilometer fra den ene ende til den anden. Den store afstand betyder store forskelle i blandt andet befolkningen og kulturen.

For eksempel er en større del af befolkningen i beskæftigelse i Vestjylland end i Østjylland. Således har 75,9 pct. af befolkningen i Vestjylland et job, mens det gælder for 73,7 pct. i Østjylland. Regionsgennemsnittet er 74,4 pct., mens landsgennemsnittet er 73,9 pct.

Omvendt er uddannelsesniveauet højere i Østjylland end i Vestjylland. I Østjylland har 37,1 pct. af befolkningen en videregående uddannelse, mens det gælder for 26,7 pct. af befolkningen i Vestjylland. Regionsgennemsnittet er 33,9 pct., mens landsgennemsnittet er 35,4 pct.

I Vestjylland bor der 60 indbyggere pr. kvadratkilometer, mens østjyderne lever mere end dobbelt så tæt med 157 indbyggere pr. kvadratkilometer.

Find oplysninger om regionen på kort

Per Christensen

Per Christensen
Specialkonsulent

E: per.christensen@ru.rm.dk
M: 2035 1926

Kontor: Sekretariat, Økonomi og Udvikling
Team: Udvikling og Analyse