Region Midtjylland udbyder (prækvalifikation), rådgivning vedr. renovering af tage for Århus Universitetshospital Risskov.


Beskrivelse af opgaven:
Rådgiverudbud indenfor Bygge- og Anlægsområdet. Projektet omfatter renovering af tage for Århus Universitetshospital Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov.

Den økonomiske ramme er kr. 10 mio. kr. med mulighed for at projektet senere kan udvides.

Århus Universitetshospital er et psykiatrisk hospital med en stor ældre bygningsmasse, hvor en stor del af bygningskomplekset er fredet/bevaringsværdigt, hvilket stiller særlige krav til udførelsen. Tagrenoveringen skal udføres under hensynstagen til at hospitalet er i drift.

Den valgte rådgiver skal udarbejde et udvidet dispositionsforslag, hvor arbejdet er opdelt i etaper. Dispositionsforslag vil efterfølgende danne grundlag for etapevis udbud i totalentreprise. Rådgivningen vil ligeledes omfatte gennemførelse af udbud samt at udføre byggeledelse og overordnet fagtilsyn med renoveringsopgaven.

Byggeriet forventes gennemført efter principperne for ”Det digitale byggeri”, dvs. med projektweb og digital aflevering.

Udvælgelseskriterier:
Der vil maks. blive prækvalificeret 5 virksomheder til at afgive bud på rådgivningsydelsen.

Anmodning om prækvalifikation skal fremsendes på dansk og der skal vedlægges følgende oplysninger:

  • Firmapræsentation
  • Fuldstændigt firmanavn, adresse, telefon- og faxnumre, e-mail adresse og kontaktperson
  • Tro- og love erklæring vedrørende ubetalt gæld til det offentlige (Word, 69 kb)
  • Oplysninger om ansøgers økonomiske nøgletal herunder omsætning, resultat og egenkapital for de seneste 3 regnskabsår.
  • Oplysninger om ansøgers væsentligste referencer for sammenlignelige opgaver de seneste 3 år.
  • Herunder erfaring med fredede bygninger.
  • Oplysninger om ansøgers erfaring med miljørigtig projektering. (Der henvises til Region midtjylland's Agenda 21 plan – kan ses på Internetadressen:  http://www.rm.dk/om+regionen/byggeri/energi+og+milj%c3%b8/lokal+agenda+21)

Anmodningen om at blive prækvalificeret afleveres i 2 eksemplarer samt et elektronisk eksemplar på CD-rom. (I tilfælde af uoverensstemmelse er det papirudgaven der gælder).

Firmaer der bliver opfordret til at afgive tilbud, vil få tilsendt uddybende oplysninger om opgaven.

Tildelingskriteriet er:

  • ”Det økonomiske mest fordelagtige tilbud”.
  • Kontraktgrundlaget er ABR 89.

Udførelse af renoveringsopgaven forventes at være i 2011.

Adresse for modtagelse af prækvalifikationsanmodning:
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
Att. Anders Eklund
Tlf.: 87 28 54 68
anders.eklund@stab.rm.dk 

Frist for modtagelse af prækvalifikationsanmodning: 
Mandag den 28. juni 2010 kl. 14.30.

 


  • Publiceret: 04.06.2010.
  • Revideret: