Annoncering: Klinisk fysiologisk afdeling, Regionshospitalet Viborg, ønsker at anskaffe nyt lungefunktionsudstyr.

Annoncering: Klinisk fysiologisk afdeling, Regionshospitalet Viborg, ønsker at anskaffe nyt lungefunktionsudstyr.

Klinisk fysiologisk afdeling, Regionshospitalet Viborg, ønsker at anskaffe nyt lungefunktionsudstyr til udvidet lungefunktion. Der ønskes et samlet tilbud på følgende to systemer, som skal kunne benyttes som stand-alone:

• Udstyr til udførelse af helkropspletysmografiske målinger (bodyboks) af lungevolumina og lungekapaciteter (1).
• Udstyr til måling af iltoptagelse med løbebånd (2).

Krav til udstyret:

1. Helkropspletysmografi

Det tilbudte udstyr skal kunne udføre følgende:

a. pirometri og flow-volumen-kurver
b. Diffusionsmåling med bestemmelse af DLCO samt DLCO/VA. Diffusionsmåling ønskes med både real-time single-breath-metoden, intrabreath-metoden samt rebreathing-metoden.
c. Luftvejsmodstand (Raw) og compliance
d. FRC med helium-fortynding
e. Bestemmelse af diffusions- og kapillær-volumen med NO indånding (DLNO og DLNO/VA)
f. Bronchial provokationstest
g. To-vejs kommunikation via mikrofon og højtaler til patienter i boksen

Måleudstyret skal opfylde ATS-ERS apparaturkvalitetsspecifikationer anno 2005
Udstyret skal kunne overføre rapporter med undersøgelsesresultater til den elektroniske patientjournal

2. Udstyr til iltoptagelse

Det tilbudte udstyr skal kunne udføre følgende målinger:

a. Spirometri og flow-volumen-kurver.
b. Fuld stresstest med løbebånd med alle relevante parametre inklusiv EKG-måling.

Beskriv hvordan begge udstyrstyper (hvor det er relevant) opfylder følgende krav: (vægter under tildelingskriteriet Funktionalitet)

I. Angivelse af hvilket normalmateriale udstyret anvender som normalværdier (ERS, ATS etc.).
II. Ved diffusionsmålinger kan discard- og sample-volumen justeres efter behov ved dårlige patienter. Angiv nederste grænse for volumen, hvortil det kan foretages.
III. Kalibreringsprocedurer - herunder den daglige kalibrering af både bodyboksen og diffusionsenheden samt iltoptagelsesudstyret.
IV. Overførelse af måledata opsamlet på nuværende/gammelt udstyr til brug når patienten kommer til fornyet undersøgelse
V. Indlæsning fra DICOM-worklist fra hospitalets RIS-system
VI. Ergonomiske hensyn – bl.a. hæve-sænke-funktion eller lign.


Service og vedligeholdelse: (vægter under tildelingskriteriet Service/Uddannelse)
a. Beskriv tilbudsgivers serviceorganisation.
b. Beskriv tilbudsgivers support.

Uddannelse for personale herunder lokal medico-teknikker:
(vægter under tildelingskriteriet Service/Uddannelse)
a. Specificer planlagt oplæring af en udvalgt sammensat personalegruppe på afdelingen i udstyrets funktioner og vedligehold. Angiv antal dage for uddannelse og oplys pris herfor.
b. Angiv hvilket undervisningsmateriale, der leveres med udstyret.
c. Specificér brugsvejledning.
d. Beskriv et kursus for en medicotekniker.


Angiv endvidere pris på følgende:
• Tilkøbsoptioner på målinger som impuls oscillometry og pulmonal blod gennemstrømning.
• Datalagring (backup) på hospitalets IT-netværk og integration med patientjournal Collumna fra Systematic.
• Serviceaftale med fejlrettende service med fri telefon support og tilkaldeservice samt oppe-tidsgaranti.


Kontaktoplysninger:
Spørgsmål vedr. udbuddet rettes til begge nedenstående kontaktpersoner:

Medicoingeniør Steffen Holmgaard stefho@rm.dk
Projektsekretær Helle Slotsdal helle.slotsdal@stab.rm.dk

Tildelingskriterier:
Ordregivende myndighed vælger efter samråd med Klinisk fysiologisk afdeling, Regionshospitalet Viborg, det økonomisk mest fordelagtige tilbud under hensynstagen til følgende vægtede kriterier (vægtningen er angivet i % efter de enkelte kriterier).

  • Økonomi: 30%
  • Funktionalitet: 60%
  • Service/Uddannelse: 10%


Aflevering af tilbud:
Tilbuddet fremsendes i 2 papireksemplarer samt i elektronisk form 2 stk. (USB/CD-ROM) til:

Region Midtjylland,
Medico-teknisk Afdeling
Brendstrupgårdsvej 100
8200 Århus N
Att.: Helle Slotsdal
Mrk: projektnr. 10.646

Der indkøbes iht. Region Midtjyllands Standardbetingelser.

Der skal afleveres underskrevet tro- og loveerklæring sammen med tilbuddet.

Hent dokumenterne her:


Spørgsmål og svar:



Tilbudsfrist:
Torsdag den 24. februar 2011 kl. 14.00


  • Publiceret: 1.2.2011
  • Revideret: 8.2.2011