Aarhus Universitetshospital, Klinisk Genetisk Afdeling ønsker at effektivisere manuelle arbejdsprocesser i forbindelse med fragmentering af DNA, opmærkning af DNA, oprensning af opmærket DNA og pre-hybridisering og udbyder hermed 1 stk. automatiseret pippetteringsrobot.
Aarhus Universitetshospital, Klinisk Genetisk Afdeling ønsker at effektivisere manuelle arbejdsprocesser i forbindelse med fragmentering af DNA, opmærkning af DNA, oprensning af opmærket DNA og pre-hybridisering og udbyder hermed 1 stk. automatiseret pippetteringsrobot.
Der skal afgives tilbud på følgende udstyrsløsning:
- 1 stk. automatiseret pippetteringsrobot
- Tilbuddet skal om muligt/nødvendigt inkludere passende afskærmning ift. øget sikkerhed og støjreduktion
- Tilbuddet skal indeholde 1 stk. PC med skærm og 2 ekstra softwarelicenser
- Tilbuddet skal indeholde alt nødvendigt, tilstrækkeligt og relevant hardware og software
- Tilbuddet skal indeholde opdatering og opgradering af software i forhold til State of the art ved levering
- Tilbuddet skal indeholde oplæring af 6 personer i brug og programmering af pippetteringsrobot hos Klinisk Genetisk Afdeling. Vedlæg tilbuddet en beskrivelse af indhold
- Den tilbudte udstyrsløsning skal opfylder gældende europæiske og nationale lovgivning samt standarder
- Tilbuddet skal indeholde en beskrivelse af den tilbudte løsning med priser samt en besvarelse af kravspecifikationen (A- og B-krav)
- Tilbuddet skal indeholde tekniske specifikationer, brochure og anden dokumentation (CE-certifikat, miljøskrotordning m.v.)
- Tilbuddet skal indeholde oplysninger om evt. referencesteder i Danmark med samme system
- Tilbuddet skal indeholde en beskrivelse af serviceorganisationen med uddannelse/kompetence på rådgiver og tekniker, samt hvor stort et geografisk område teknikerne dækker samt deres udgangspunkt
- Tilbuddet skal indeholde installation af udstyret og bortskaffelse af emballage
- Med leverancen skal leveres fuld dokumentation (installationsrapport, dansk brugsvejledning, service/teknisk manual(evt. uden diagrammer) samt softwaremanual)
- Klinisk idriftsættelse ønskes snarest muligt. Tilbuddet skal indeholde en mulig leveringsdato
Krav til udstyret:
Kravspecifikation:
Minimumsbetingelser, der skal opfyldes for at tilbuddet kan tages i betragtning
A-krav (besvares med ”Opfyldt” eller ”Ikke opfyldt”):
A.1: Funktionalitet:
A.1.1: Udstyret skal kunne håndtere både 96 hulsbakker, PCR-strips og mikrocentrifugerør 1,5ml med låg (Eppendorfrør eller lign.). Hvis instrumentet ikke i basiskonfiguration kan håndtere disse rørtyper, skal der medfølge adaptorer, så håndtering muliggøres
A.1.2: Udstyret skal mindst have 9 placeringer/positioner
A.1.3: Udstyret skal have magnetbakke til oprensning af DNA vha. magnetiske partikler
A.2: Kvalitet og kapacitet:
A.2.1: Robotten skal kunne afpipettere i området 2-250µL
A.3: Arbejdsmiljø, miljø m.m.:
A.3.1:Robotten skal have en funktionalitet til nødstop, fx en nødstopknap eller lignende
A.4 Drift og vedligeholdelse:
A.4.1: Der skal være hotline-support til rådighed for både hardware og software
Forhold, der vurderes positivt i forhold til undertildelingskriterierne (konkurrence-parametre) B-krav:
Vægter i forhold til undertildelingskriteriet funktionalitet
B.1: Funktionalitet:
B.1.1: Robotten bør indeholde en position med shaker. Beskriv løsning
B.1.2: Robotten bør kunne køle og varme med samme hurtighed som en PCR-maskine (dvs. vha. Peltier blok, alternativt 2 blokke ). Beskriv løsning
B.1.3: Robotten bør have vakuumfiltrering. Beskriv løsning
B.1.4: Robotten bør have gripper-funktion, dvs. det skal være muligt at flytte en 96-hulsbakke. Beskriv løsning
B.1.5: Alle tilgængelige softwareopdateringer og -opgraderinger indenfor garantiperioden ønskes inkluderet. Beskriv politik for softwareopdateringer og -opgraderinger på alt software i hele udstyrsløsningen
B.1.6 Programmering af robotten bør ikke forstyrre robottens drift. Beskriv mulighederne
B.1.7: Softwaren bør være brugervenlig og intuitiv. Beskriv kort overordnede principper og/eller vedlæg eksempler på skærmbilleder
Vægter i forhold til undertildelingskriteriet kvalitet og kapacitet
B.2: Kvalitet og kapacitet:
B.2.1: Robotten bør have dokumenteret anvendelse til prøveforberedelse før array Comparative Genome Hybridization (arrayCGH). Vedlæg tilstrækkelig dokumentation.
B.2.2: Robotten bør kunne afpipettere i området 0,5-1000µL.
Beskriv den aktuelle nøjagtighed og præcision for afpipettering i området 2-250µL.
Beskriv den aktuelle nøjagtighed og præcision for afpipettering i området 0,5-1000 µL.
Vægter i forhold til undertildelingskriteriet arbejdsmiljø, miljøhensyn
B.3: Arbejdsmiljø, miljøhensyn:
B.3.1: Robotten bør være afskærmet hensigtsmæssig af hensyn til sikkerhed/støjreduktion. Beskriv evt. eksisterende tiltag til eller muligheder for en sådan afskærmning.
B.3.2: Robotten bør have automatisk stop, hvis bruger rører robotten under kørsel, fx i form af et lysgardin. Beskriv løsning
B.3.3: Robotten bør ikke støje (ønskes < 50 dB i drift). Oplys det aktuelle støjniveau uden og med evt. afskærmning.
B.3.4: Beskriv øvrige installationskrav/-anbefalinger, fx til el (220V/380v), vandtilførsel, afløb, krav til rumtemperatur, ventilation m.m.
B.3.5: De fysiske dimensioner på robotten bør ikke overskride H: 120 cm; B: 130 cm; D: 85 cm samt en vægt 90 kg. Beskriv udstyrets dimensioner og vægt herunder evt. særlige krav til bord.
Vægter i forhold til undertildelingskriteriet Service og driftseffektivitet
B.4: Service & driftseffektivitet:
B.4.1: Der bør være adgang til hotline-support for både hardware og software alle hverdage kl. 8-18. Beskriv muligheder for hotline-support
B.4.2: Udstyret bør have en minimal nedetid (dvs. hvor drift ikke er mulig) på max 2 timer pr. uge. Beskriv procedure for den vedligeholdelse, som KGA forventes at varetage og oplys tidsforbrug for henholdsvis daglig, ugentlig samt evt. anden periodisk vedligehold
Optioner (Indgår i Ordregivers evaluering af totaløkonomien):
Serviceoption:
PM servicekontrakt (udkast skal vedlægges samt tilhørende pris) -
skal kunne tilkøbes i op til 1 år fra godkendt afleveringsforretning
Betingelse for Afleveringsforretning:
I forbindelse med at tilbudsgiver overdrager udstyret til køber, starter købers valideringsperioden, som forventes at tage ca. 8 uger. Efter godkendt validering sættes udstyret i klinisk drift, og dermed kan der indkaldes til en afleveringsforretning med deltagelse af tilbudsgiver, Indkøb & Medicoteknik og Klinisk Genetisk Afdeling.
Alternativt tilbud accepteres ikke.
Kriterier for tildeling af opgaven:
Ordregivende myndighed vælger efter samråd med Klinisk Genetisk afdeling det økonomisk mest fordelagtige tilbud under hensynstagen til følgende vægtede kriterier (vægtningen er angivet i % efter de enkelte kriterier).
- Funktionalitet 45 %
- Økonomi 30 %
- Service og driftseffektivitet 20 %
- Arbejdsmiljø og miljøhensyn 5 %
Der indkøbes iht. Region Midtjyllands Standardbetingelser.
Sammen med tilbuddet skal der afleveres:
- Underskrevet Tro og loveerklæring
- Skema med oplysninger om Tilbudsgiver
SPØRGSMÅL OG SVAR
-
Spørgsmål og svar af 16/8-12
Tilbuddet skal være gyldigt i 6 måneder.
Kontaktoplysninger:
Henvendelse vedr. udbuddet bedes rettet til begge nedenstående kontaktpersoner:
Medicoteknisk rådgiver Susanne Beck
mail: susabeck@rm.dk
og
Projektsekretær Helle Slotsdal
mail: helle.slotsdal@stab.rm.dk
Tilbuddet fremsendes i 2 papireksemplarer samt i elektronisk form som 6 stk. (USB/CD-ROM) til:
Region Midtjylland
Indkøb & Medicoteknik
Brendstrupgårdsvej 100
8200 Århus N
Mrk: projektnr. 12 792 automatiseret pippetteringsrobot
Tilbudsfrist:
27. august 2012, kl. 14.00
- Publiceret: 06.08.2012
- Revideret: 16.08.2012